søndag den 12. juni 2011

Top 10: fodboldspillere jeg savner

Jeg er som mange andre herinde et barn fra 80'erne, der voksede op med 90'ernes store stjerner. Nogen af dem hadede vi, nogen elskede vi, men fælles for dem alle var at de satte et præg på fodbolden. Et præg på os som personer, og et præg på vores kærlighed til fodbolden. Dengang var fodbold mere end blot evnerne med en fodbold, der fik mig op og ringe. Dengang handlede det i ligeså høj grad om attitude, og udstråling. Der var en masse unikke karakterer i fodbold, og de er en uddøende race. Så denne blog vil jeg bruge på at hylde mine idoler fra 90'erne, og stille håbe på vi får nogle flere af disse i fremtiden.

Denne blog kommer ikke kun til at gå på evne, men mere deres evne til at være specielle på hver deres måde. Fælles for dem alle er at de havde noget specielt der vil gøre at vi altid ser tilbage på disse spillere som unikke, og klublegender.


Nr. 10: Duncan Ferguson
Aktiv: 1990-2006
Position: Angriber
Klubber:  Dundee United, Rangers, Everton, Newcastle

Han er den mest scorende Skotte i Premier League, men sjovt nok er det ikke hans fodbold mæssige egenskaber han er mest kendt for. Den store Duncan Ferguson var nemlig kendt for sin hårde og aggressive spillestil, som gjorde ham frygtet af de fleste forsvarsspillere.

Han er elsket af Everton fans, og bliver hyldet som en af de helt store legender i klubbens historie. En rigtig boksspiller, med næse for mål, og røde kort. Han var i sandhed en unik personlighed, som ikke er til at glemme. Bare se Jimmy Bullards ansigtsudtryk. Det siger det hele.

http://www.youtube.com/watch?v=wIB7dCl51Z8

Nr. 9: Paul Scholes
Aktiv: 1994-2011
Klubber: Man Utd
Position: Midtbane

Selvom jeg er Liverpool mand, må man vippe på hatten for så stor en karriere af en spiller med hjertet på rette sted. Jeg har aldrig set ham som en temperamentsfuld spiller, men en fighter, og vindertype der i sandhed vil blive savnet i United. Hans tilstedeværelse på midten var i mere end en forstand guld værd i mange sæsoner, og var en komplet spiller på sin egen specielle måde.

For selv i sin storhedstid var han ikke noget teknisk vidunder, og derfor er det endnu mere imponerende at han samlede over 100 mål sammen i sin lange karriere. Han var suveræn til at tage de rigtige løb, og er en af de første rigtige boks-til-boksspillere som jeg husker.

http://www.youtube.com/watch?v=rx_oM60tkv0

Nr. 8: Vinnie Jones
Aktiv: 1986-1999
Position: Midtbane
Klubber: Wimbledon, Leeds, Sheffield Utd, Chelsea, QPR

Vinnie Jones, var en del af det legendariske "The Crazy Gang", også kaldet Wimbledon FC. Det der kendetegnede dem var fodboldspillere, uden stort talent, men stor vilje, og iltert temperament. De lavede et af de største upsets set i en FA Cup finale da de slog et af alle tiders bedste Liverpool hold i FA Cup finalen i 1988.

Hårdspillende, løbehest, som lignede en mand der kunne løbe solen sort for sit hold. Jeg har sjældent set sådan en vindermentalitet, som Vinnie Jones udstrålede. Han fik maksimalt ud af et begrænset talent, og vil altid for mig stå som lidt af en galning, og en spiller jeg ikke ville dele omklædningsrum med hvis han var på det tabende hold.

Det eneste Wimbledon klip jeg kunne finde, men det bringer satme minder frem! Tipslørdag var bare sagen!

http://www.youtube.com/watch?v=IoI8KqlbPIM

Nr. 7: Matt Le Tissier
Aktiv: 1986-2002
Klubber: Southampton
Position: Midtbane

Klublegende udover det sædvanlige, og et sandt naturtalent. Jeg husker ham personligt for hans tekniske evner, og fantastiske overblik. Samtidig var han loyal, og det var endda på et utrolig middelmådigt Southampton hold, og har ikke vundet et eneste trofæ i en ellers fantastisk flot karriere. Der var mange tekniske vidundere i 90'erne, men grunden til Le Tissier er på listen, er at han var utrolig undervurderet fordi han viste loyalitet for sin klub.

Kendt som en straffesparks konge, og missede kun et spark, ud af 49 i hele sin karriere, og for dette fantastiske mål.

http://www.youtube.com/watch?v=FSsdfe4Z69g

Nr. 6: Tony Adams
Aktiv: 1983-2002
Klubber: Arsenal
Positioner: Forsvar

Endnu en sand klublegende. Blev anfører for Arsenal som 21 årig, og var det indtil han stoppede karrieren. Med mere end 500 førsteholdskampe er han i mine øjne den bedste engelske forsvarsspiller der har været i min tid, og klart en af de bedste jeg nogensinde har set. Udstrålede sikkerhed, disciplin, og selv som ung spiller i midt 90'erne spillede han som en rutineret ræv, der ikke kunne lære meget mere. Arsenal havde mange store spillere i 90'erne, men for mig skiller Adams sig ud for at være den største af dem alle.

http://www.youtube.com/watch?v=htwUEPofRjw

Nr. 5:  Gianfranco Zola
Aktiv: 1984-2005
Klubber: Napoli, Parma, Chelsea, Cagliari, mf.
Positioner: Hægende Angriber/Angriber

Den lille italiener som stortset ALLE elskede. Selv neutrale fans kunne ikke lade være med at være imponeret over ham. Teknisk overlegen i en fysisk betonet Premier League, og fik hurtigt kælenavnet den lille troldmand, for det var han i sandhed. Men i forhold til mange andre tekniske vidundere, var han et sandt pragteksemplar på hvordan man skal opføre sig. Han var rolig, charmerende, og en sand holdspiller. En fryd for øjet, og en udstråling der gjorde at man faktisk kunne tage sig selv i som neutral fan at holde med Chelsea.

http://www.youtube.com/watch?v=LS3s-9wOC8A

Del 2 kommer snarest med mere guf fra "my trip down memory lane", og vil godt afsløre at der vil være en speciel gæst på listen, og som altid er kritik mere end velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar