torsdag den 23. juni 2011

Landsholdet anno 2018

Er jeg den eneste der ser frem til at se Danmarks U17 drenge spille deres VM kampe? Nej det tænkte jeg nok. For vi har en masse talenter rendende rundt dernede, hvor flere af dem sagtens kan gå hen og blive landsholdsprofiler, og ikke mindst har mange af dem noget danske fodboldspillere ikke er mest kendt for. De har sgu et højt teknisk niveau! De spiller bolden flot rundt, og folk der er skeptiske overfor den røde tråd, som Morten Olsen i samarbejde med DBU har fået indført(inspireret af bl.a. Ajax, og Barcelona), burde U17 landsholdet, og se resultatet af det.

For netop sådan som U17 landsholdet spiller, det er sådan vi hvis alt går efter planen vil blive kendt for. Flot kombinationsspil, med hurtige omstillinger, og teknisk dygtige folk.

Derfor er jeg blevet inspireret til at se på, hvilke spillere jeg tror vil være på landsholdet når vi om 7 år har kvalificeret os til VM i Rusland.

Truppen skal være på 23 spillere, og selvom meget kan nå at ske, kunne jeg forestille mig truppen så nogenlunde således ud.

OBS: Det her er LIR, jeg er UDMÆRKET godt klar over chancen for at truppen bliver sådan her er så tæt på ikke at være til stede som den kan være. Det er UDELUKKENDE lavet for hyggens skyld, for at se hvor mange gode spillere vi virkelig har i Danmark, så lad være med at tage den for seriøst, og kom med jeres eget bud.

(tallene skrevet ud for målmanden er vedkommendes alder under VM 2018)


Målmænd
Kasper Schmeichel - 32
Anders Lindegaard -34
Mikkel Andersen - 29
Kasper Schmeichel

Begrundelse

Jeg har set nogen af Leeds kampe sidste sæson, og følger generelt engelsk fodbold utrolig tæt, og man hører kun godt om Kasper Schmeichel. Jeg tror han får en stor karriere, og jeg er ikke i tvivl om at han nok skal blive en virkelig dygtig målmand. For det er han allerede.

Anders Lindegaard, og Mikkel Andersen synes jeg er naturlige valg. Lindegaard, fordi han allerede er en etableret målmand, og højst sandsynligt også vil være aktiv i 2018, og Mikkel Andersen fordi han er godt igang med at skabe sig et navn. Han virker til at have den rigtige attitude, og jeg synes han virker lovende.

Højre/Venstre back
Daniel Wass - 29
Mads Aaquist - 24
Nicolai Boilesen - 26
Riza Durmisi - 24
Nicolai Boilesen

Begrundelse

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Boilesens karriere, men jeg tror han fremover vil blive set på som venstre back, selvom hans bedste plads ifølge ham selv er midterforsvaret. Jeg har været så imponeret over ham de få gange jeg har set Ajax, og under U21, at jeg er sikker på uanset hvad skal han nok få en stor karriere. Han er ligeså stort et talent, som han for flere år siden blev hypet som. Daniel Wass tror jeg sætter sig solidt på højre back pladsen, efter Morten Olsen er stoppet(måske endda før). Jeg har ALTID synes han var et størrere talent end Randrup, og jeg synes hans kontrakt med Benfica er fuldt fortjent.

Nu kommer vi så til de første store overraskelser. Mads Aaquist(højre back), og Riza Durmisi(venstre back), har jeg begge valgt ovenpå hvad jeg har set, og hørt. Mads Aaquist er lidt en unsong hero, i forhold til Durmisi. Jeg synes han udstråler ligeså meget talent, men der er ikke ligeså meget fokus på ham i medierne som der er med Durmisi. Begge to er hurtige backs, med sublim teknik, og kunne ligeså godt spille på fløjen.

Hvis de lærer at forsvare ligeså godt kan de i mine øjne blive europæiske topbacks. Potentialet er der i hvert fald.

Central forsvar
Simon Kjær - 29
Andreas Bjelland - 29
Frederik Sørensen - 26
Frederik Holst - 23
Frederik Sørensen

Begrundelse

Simon Kjær tror jeg er en af de første spillere på holdkortet når landsholdstruppen udtages de næste mange år, og er et logisk valg. Har allerede slået igennem på topniveau, og jeg er sikker på han kun vil blive bedre, og bedre. Man har det som om han har været med for evigt, og alligevel er han kun lige fyldt 22!

De andre pladser var lidt sværere. I kan se jeg har fravalgt Zanka, og det er fordi jeg ikke har set noget endnu, der gør at jeg tror han vil få en størrere karriere end de 3 andre. Bjelland, synes jeg udstråler meget mere rolighed, og lederskab, Frederik Sørensen er jeg dybt imponeret over, og at slå igennem i Juve, siger ikke blot noget om evner, men også om at han mentalt er langt over hvad man kan forvente af så ung en spiller.

Og så til kaninen. Frederik Holst. Han fortjener at blive fremhævet. Han er U17 landsholdets anfører, og er i mine øjne et af de talenter jeg tror mest på fra den årgang. Hans lederevner, og den fanden i voldskhed han udstråler. Han vil vinde, og ikke nok med det, så er han taktisk stærk, og teknisk rigtig god. Han er kort sagt en virkelig komplet spiller, som jeg er dybt imponeret af.

Central Midtbane
William Kvist - 33
Mads Albæk - 28
Kasper Povlsen - 28
William Kvist

Begrundelse


Jeg har valgt 3 centrale midtbaner pga. 2 ting. 1: Jeg kunne simpelthen ikke finde nogen jeg tror der er landsholdsværdige(og nej jeg har ikke glemt Mike Jensen) 2: Jeg ville hellere bruge pladsen på en offensiv midtbane.

Jeg er enig. "suk". Der er jo ikke nogen lysende stjerner på himlen. Vores kvalitet i hjertet af midtbanen er ikke god nok, ikke hvad vi har set i hvert fald. Jeg har valgt disse 3 fordi jeg mener den centrale midtbane i vores koncept skal have følgende egenskaber.

Være solid defensivt, dernæst være god pasningsspiller, og være utrolig løbestærk. Dernæst kommer ting som overblik,  og fart. Rutine spiller også ind, da den såkaldte midterakse er sårbar hvis man ikke har kontrol over kampen. derfor er det vigtigt at vi har nogle erfarne gutter derinde. Jeg har valgt Kvist, fordi han kommer til at få en masse år i udlandet forhåbentlig, og bliver endnu bedre. Mads Albæk, fordi han er teknisk rigtig god, har et godt overblik, men også har de kvaliteter jeg eftersøger, og Kasper Povlsen, fordi han imponere mig med sit defensive arbejde, og udholdenhed, og høje tekniske niveau. Så jeg har udset mig Kasper Povlsen, og Kvist til at være 6'eren, hvor Mads Albæk kommer til at være den faste 8'er som det ser ud nu.

Og bare rolig, i er ikke de eneste der krydser fingre for at Danmark lige pludselig får nogle kæmpe talenter ud af det blå, på den centrale midtbane!

Venstre/Højre Wing
Victor Fischer - 24
Bashkim Kadrii - 27
Nicolai Jørgensen - 27
Danny Amankawa - 24
Nicolai Jørgensen

Begrundelse

Inden nogen siger noget, så JA jeg ved godt at Fischer vil spille 10'er rollen. Det får han bare ikke lov til da han allerede på det her tidspunkt gerne skulle være så god at han er starter på landsholdet, og da Christian Eriksen bliver vores kommende 10'er, så rykker vi Fischer ud på venstrekanten(smart ik?). Kadrii kommer til at være backup, udelukkende baseret på hans slutrunde, og hans fine form for OB.

Til folk der ikke har set Fischer. Det er Christian Eriksen på speed, og jeg kan virkelig ikke vente til han får sit seniorgennembrud. Virkelig en super spændende spiller, der er teknisk fantastisk, har en utrolig fart, og et fornuftigt overblik. Skal dog især udvikle sine afslutninger(men hey, hvem var perfekt som 17 årig?).

Nicolai Jørgensen, der var en af Danmarks bedste under U21 EM, har jeg længe haft et godt øje til. Han kommer når Olsen smutter, til at sidde solidt på højrekanten, og det er bare et spørgsmål om tid før han får sit udenlandske gennembrud.

Danny Amankawa er denne plads, helt store kanin. Jeg kan allerede høre en masse AaB fans skrige "HVOR FANDEN ER LUCAS ANDERSEN", og jeg må indrømme, det var tæt på at jeg bare flippede en mønt. Det var tæt løb, og det kan ligeså godt blive den ene som den anden, og jeg har slet ikke set nok til begge to til at bedømme deres talent 100%.

Danny Amankawa har dog virkelig taget mig med storm. Han er en spiller med utrolig fart, og en super teknik. Han skal helt sikkert nok blive en virkelig god spiller. En ting jeg også har lagt mærke til ved ham er hans bevægelighed, og det er utrolig sjældent man ser det hos driblestærke spillere, da de har en tendens til at bevæge sig alt for lidt uden bold, men han er virkelig god til at rykke sig fri, og gøre sig spilbar.

Offensiv central midtbane
Chrstian Eriksen - 26
Lasse Schøne - 32
Christian Eriksen

Begrundelse

Christian Eriksen kender vi allesammen, og han skal nok blive den helt store stjerne på landsholdet i fremtiden. En playmaker, der kommer til at sidde solidt på 10'er pladsen. Det er der ingen tvivl om. Jeg elsker ham allerede.

Lasse Schøne har jeg altid været fan af, og jeg begriber ikke hvorfor han ikke får mere spilletid på landsholdet. Han er en super undervurderet spiller, med både fart, teknik, overblik, og så har han også et fint skud i støvlerne. Jeg håber virkelig han snart får mere spilletid under Hr. Olsen, fordi han fortjener det.

Og til jer der kommentere alderen, så vil han først lige inden slutrunden være fyldt 32, og jeg har stor tiltro til ham.

Angreb
Nicklas Bendtner - 30
Nicki Bille Nielsen - 30
Mads Hvilsom - 25
Nicklas Bendtner

Begrundelse


Bendtner er oplagt. Han skal nok få sit gennembrud, og blive den klassespiller vi alle håber på. Det tør jeg godt love. Han har alt hvad der skal til, han skal bare ligesom alle andre angribere have tur i den. Han har siddet i skyggen i Arsenal af Van Persie, som i mine øjne er en af PLs bedste angribere. Han er virkelig en fantastisk spiller, og det er kun pga hans skadeshelvede at han stadig er så undervurderet.

Nicki Bille, er ved at skabe sig en god karriere i Spanien, og fortsætter han sin udvikling skal han nok blive fast inventar på landsholdet. Han giver noget andet til landsholdet end Bendtner gør, og derfor synes jeg det er nødvendigt at have ham med, så vi har flere strenge at spille på.

Nu kommer vi til den spiller jeg tror flest vil have delte meninger om. Det var enten Hvilsom eller Zohore der skulle have den sidste plads, og jeg har ikke set noget ved Zohore der får mig til at tænke wow, og selvom jeg har set endnu mindre til Hvilsom end jeg har til Zohore, så har Hvilsom bare imponeret mig mere.
Mads Hvilsom


Den 18 årige FCM angriber minder mig lidt om Bendtner. Han er også høj, og fysisk stærk, og han har haft en rigtig god karriere op igennem ungdsoms landsholdende(41 kampe 20 mål pt). Jeg tror mere på at Hvilsom har mentaliteten til at blive en topangriber, hvor Zohore måske har mere potentiale fysisk set, så kræver det altså mere end det. Jeg mangler at se noget vindermentalitet, og vilje i kampe, og jeg synes ikke han har udviklet sig.

Men igen, de er begge to unge, og de skal begge to nok få en lys fremtid. Det er umuligt at spå om, hvor meget spillerne har rykket sig indenfor de næste 7 år.

En ting er dog sikkert. Jeg synes vores talentmasse ikke har set bedre ud, og det er faktisk kun den defensive midtbane jeg er bekymret for, ellers synes jeg vi er dækket bedre ind end vi har været længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar