torsdag den 15. december 2011

Forgive and forget?

det er 10½ måned siden at Fernando Torres skiftede Merseyside ud med London, i et yderst kontroversielt skifte, der gjorde ham til den mest hadede Liverpool spiller blandt egne fans siden Michael Owen forlod klubben til fordel for Real Madrid.

Den sidste uges tid har der så floreret rygter om at Fernando Torres skulle blive sat til salg, og straks går rygterne på Liverpool, da de eftersigende også er efter en angriber.

De seneste meldinger fra Chelsea lyder dog på at Torres ikke er til salg overhovedet, men hvad nu hvis han var? Ville han så være en mulighed? Ville en af de mest hadede, og elskede spillere blandt Liverpool fans kunne vende tilbage? Vil han nogensinde kunne få samme status, som den helt han faktisk var da Liverpool lignede en mesterskabskandidat for bare få år siden?

tirsdag den 13. december 2011

Julen er fodboldelskernes tid!

Jeg elsker juletiden. Ikke så meget pga. TV2s årlige julekalender, risengrød, eller Wham 24/7 i radioen. Nej juletiden er nemlig her hvor man for alvor begynder at kunne se styrkeforholdene i Premier League. De fleste hold har de sidste små 3½ måned spillet ca 20 kampe, og nu begynder trætheden, både fysisk og mentalt at melde sig. Det lyder underligt, men nu hvor de Europæiske kampe er ovre, så skal der lige pludseligt spille ekstra mange kampe i PL.

Fra denne weekend, og frem til d. 4 Januar bliver der spillet 5 PL runder. Det svarer til en PL kamp hver 3½ dag ca, og disse tider plejer at give nogle store udsving.

fredag den 9. december 2011

Alt den fokus, på alt det forkerte.

Puha. Jeg føler mig mæt i år. Ikke så meget fodboldmæssigt, for det kan man trods alt aldrig få for meget af. Ikke i mit tilfælde. Tilgengæld er jeg fandens træt af skandaler. Lad det være fodboldspilleres privatliv, eller skærmysler på banen. Jeg er virkelig træt af det faktisk, for jeg synes det er super ærgeligt at en stor del af alle artikler har fokus på fodboldspilleres byture, reaktioner på banen osv. Kort sagt, alt der ikke har med fodbold at gøre faktisk.

For fluekneppere er jeg naturligvis godt klar over at "reaktioner på banen" har noget med fodbold at gøre, men håber i fatter pointen alligevel.

Jeg forstår godt hvorfor artiklerne bliver skrevet, men jeg bliver simpelthen bare nødt til at få det her ud. Hverken fordi jeg er naiv, og tror bloggen ændre noget, men jeg tvivler på jeg er den eneste der har det på samme måde.

fredag den 18. november 2011

Poul Hansen + OB = ?

Jeg elsker OB. Det er ikke fordi jeg er fan af dem, men de er et af de hold der den sidste tid har truffet flest beslutninger, som har delt vandene totalt. I denne uge tog de så endnu en beslutning, der har fået stor opmærksomhed da man valgte at ansætte en af de mænd i dansk fodbold jeg respekterer mest som sportsdirektør, nemlig Poul Hansen.

De fleste kender Poul Hansen, og har i et vel af andre artikler i ugens løb, læst alt om ham, og hans person, så det springer jeg let, og elefant over. I stedet vil jeg kigge på, om han er den rigtige person at ansætte, og hvad han bringer til bordet.

onsdag den 16. november 2011

Efter Finland: Hvilke svar fik vi?


Årets sidste landskampe er spillet, og vi kan nu se frem imod et 2012 der betyder på en EM slutrunde inden verden går under et lille halvt år senere.

Spørgsmålene er så bare om vi fik det optimale ud af det? Fik vi svar på hvilke reserver der står forrest i køen, og hvem fik spillet sig nærmere slutrunden?

Først og fremmest vil jeg lige understrege at jeg synes ikke man skal ligge så meget i niveauforskellen i de to kampe. I den første kamp har vi et hold hvor stortset alle 11 kender hinanden ud, og ind, og har været inde i en super god periode. I kampen mod Finland er der altså 6 ændringer, og selvom de stadig burde spille langt bedre end de gjorde, så vil det uden tvivl altid være nemmere for en Lasse Schøne f.eks at komme ind på et hold hvor 10 spillere allerede har styr på det hele. Jeg tror i hvert fald at der er mange her der betvivler hvor god en spiller han rent faktisk er.

Bare for at bevise min pointe kan man jo glimrende fremhæve at der ikke var nogen der var bedre end andre i første halvleg. Hverken Kvist, Bendtner, Eller Agger for den sags skyld spillede nogen god første halvleg. Det var et total kollaps af holdet, og intet andet.

torsdag den 10. november 2011

OBs udvikling eller mangel på samme

Dengang OB fyrede Lars Olsen, og Kim Brink støttede jeg faktisk beslutningen fuldt ud, fordi at det virkede som om at deres udvikling som hold var gået i stå. Det var blandt andet med melding fra bestyrelsen om at man skulle ud og spille flot offensivt fodbold, og satse mere på talenter fra egne rækker. Alt sammen lød jo meget fornuftigt dengang.

Udførelsen har egentlig også været ok, hvis man ser det på papiret. De har en masse unge talenter i truppen, der uden tvivl har en stor fremtid foran sig, og de scorer mål på samlebånd i ligaen.

Spørgsmålet er så bare, om satsningen har kostet i den anden ende, og om man har taget de rigtige beslutninger.

For jeg sidder med en følelse pt af at OB ikke blot er gået i stå udviklingsmæssigt, men er faldet langt bagud i forhold til hvor de var for bare få år siden. Det er yderst skuffende, især fordi jeg synes spillertruppen er markant bedre, og mere spændende end den var dengang.

I mine øjne blev de forkerte beslutninger taget allerede for et år siden.

søndag den 23. oktober 2011

Jeg kan godt lide Kanariefugle

Lad mig først og fremmest sige, jeg er ikke ornitolog. Jeg er heller ikke specielt glad for fugle generelt. Jeg har dog lige siden Norwich rykkede op, og besluttede sig for ikke at hente større navne til klubben, men i stedet fastholde deres koncept blevet meget glade for dem.

Da jeg inden denne sæson lavede optakt om Premier League på andre sider, blev jeg igen, og igen gjort opmærksom på at jeg ikke havde Norwich som nedrykker, og det er på trods af at de opererer ud for et af de mindste budgetter, og er det hold med KLART mindst erfaring.

fredag den 14. oktober 2011

At vende på en tallerken

Han har god grund til at smile den kære MO
De sidste par måneder har nærmest været surrealistiske set fra en Morten Olsen fans synspunkt. Befolkningen er faktisk begyndt at bakke op om ham, og er begyndt at kunne se fornuften i at han er landstræner.

Jeg spåede allerede inden Portugals kampen, at hvis vi sikrede os adgang til EM, så ville samtlige medier spørge sig selv "hvorfor ikke bare forlænge". Det synes jeg er utrolig sjovt, da det er de samme medier der for intet mindre end et år siden, sammen med hele befolkningen nærmest krævede hans hovede på et fad, og ikke mente han havde tilført noget godt til dansk fodbold.

Det var endda de pænere kommentarer. Så er der alle de personlige angreb på spillere, og trænere, som jeg ikke mener hører til i en debat, men denne blog skal ikke handle om fortiden, jeg vil hellere give mit synspunkt på landstrænerdebatten.

tirsdag den 4. oktober 2011

En takling der fik mig til at tænke

Endnu en fodbolduge er overstået, og vi går nu ind til endnu en landskampspause. Denne blog skal dog ikke handle om Danmarks kommende udfordringer men derimod en takling fra weekenden der fik mig til at tænke en tanke, jeg har haft mange gange før, men som pr. automatik altid bliver skubbet væk indtil den næste fejldom der går med/imod mit hold.

"Hvorfor ikke bare indføre videooptagelser"

Jeg mener helt seriøst at det er for dårligt at fodbolden kan retfærdiggøre overfor sig selv at vi ikke udnytter den teknologi vi har til rådighed. Det er jo ikke fordi at problemet med fejlkendelser er blevet løst, blot ved at der i europæiske kampe er kommet flere dommere f.eks. Det er jo heller ikke blevet bedre med mere kommunikation hos dommerstanden.

Der er stadig en alt for stor fejlmargin, og det gælder både udvisninger, straffespark mm. Beslutninger som vil kunne ændre kampe, og i mange tilfælde har direkte indflydelse på kampens vinder.

torsdag den 25. august 2011

SÅ dårlig er han altså ikke.

Er der ting der går mig på, så er det folk der er hurtige på aftrækkeren når der skal findes syndebukke, og elendige spillere. Generelt er det sådan i fodboldverden at diverse medier, slår hårdt ned på spillere, men jeg synes personligt at man er for hård ved Christian Poulsen

Ikke "for hård" på den måde at man har kritiseret ham efter en masse kampe de sidste år, men mere at man ikke ser mere nuanceret på det. Folk får det jo nærmest til at lyde som om at han er en serie 2 spiller, som aldrig har sat en fod rigtig, og det lyder som om at både medier, og fans nærmest kræver ham lynchet, hvis han ikke indstiller karrieren.

Ja indrømmet, han er heller ikke min favorit spiller. Han har et par gode år igen, og har fået et par ordentlige hak i sin form, og selvtillid, hvilket nok gør at han kunne være bedre.

fredag den 19. august 2011

Min første og sidste Mourinho blog.

Normalt så gider jeg ikke diskutere ham. Jeg finder ham ikke interessant, som alle andre gør. Hvorfor? Fordi det kommer ikke bag på mig længere, at han gør de ting som han gør. Han gør alt med samme grundlag, nemlig at fjerne fokus fra holdet, og over på sig selv.

Han har ALTID gjort det. Han har altid opført sig som om at han var mentalt forstyret, men det gør genier bare engang imellem, for det er nødvendigt at gøre som han gør, for at hans "taktik" som han altid har brugt vil virke.

Vilje. Mod. Kynisme!

Min mor har altid lært mig at har man ikke noget fornuftigt at sige skal man holde sin mund. Det samme må gælde at blogge, så det er ikke fordi jeg er død, eller at bloggen er det. Jeg synes simpelthen bare der har været for lidt at interessant at skrive om.

Nok om mig. Nu til det, som det virkelig gælder. Nemlig en evaluering af de danske hold i Europa

Overskriften siger Vilje, Mod, og Kynisme. Det er i mine øjne de faktorer der gjorde udslagene i de 3 europæiske kampe, hvor danske hold var involveret. Et hold skuffede, et hold gjorde det suverænt, og et hold gjorde det en smule bedre end jeg personligt havde forventet. Der er ikke nogen tvivl om hvem der er hvem, men lad os kigge lidt dybere i det, og se hvad de forskellige hold skal gøre i returkampen.

søndag den 7. august 2011

Alt går efter planen

Vi er nu 4 runder inde i den nye Superliga sæson, og har derfor fået indtryk af styrkeforholdene hos mange af holdene. Deriblandt FCK.

Mange spørgsmål blev stillet inden sæsonstart. Ville man være meget mærket af alle rokeringerne? Ville Roland Nilsson være i stand til at redde trådene ud på så kort tid, og ville indkøbene kunne nå at finde sig til rette i klubben? Ville de have nok kvalitet osv.

Der var mange spørgsmål der blev stillet inden ligaen begyndte for en lille måned siden omkring FCK, og er vi blevet klogere? Både og vil jeg sige.

fredag den 29. juli 2011

Brøndby: Stoltheden er minimal

Det kan umuligt være sjovt at være Brøndby fan i disse tider. Fodboldklubber som FCM, OB, og FCK er i massiv fremgang, alt imens Brøndby må kæmpe hårdt med kriser, magtkampe på de indre linjer, og generelt manglende succes.

Hvad er det de gør så forkert, som har gjort at den tidligere magtfaktor i dansk fodbold, er blevet til en middelmådig klub? Det er der mange forklaringer til som jeg ser det, og jeg gider egentlig ikke lægge vægt på hvad man skulle gøre for 4 år siden.

I stedet vil jeg fokusere på hvad de skal gøre for at komme på rette spor igen. For der skal ske noget drastisk, fordi jeg synes allerede nu at man har set store svaghedstegn, der må være bekymrende for alle Brøndby fans.

Katastrofalt, eller forventet?

I'm back! Det var skønt med lidt ferie, og afslapning. Nu er jeg tilbage, og klar til at blogge igen. Der er massere af ting at tage fat på, og lad os starte med noget af det mest oplagte. Nemlig de danske holds præstationer i Europa i denne uge.

Folk snakker om hvilken katastrofe det er for dansk fodbold, og at vi burde klare os langt bedre. Jeg er til dels enig, men lad nu være med at dømme holdene ude på baggrund af første kamp. Såvidt jeg ved står alle hold med ok muligheder for at gå videre, og selvom ingen fik noget drømmeresultat, så er der ingen af de danske hold der er helt ude af kampen om at gå videre.

Jeg har selv fået set alle kampene, og det er jo den samme gamle sang om danske hold i Europa. Vi mangler kynisme foran mål, og der bliver lavet alt for meget sløseri flere steder på banen. Dumme boldtab, og forkerte beslutninger der bliver taget alt alt for ofte, men hvorfor er det sådan for dansk fodbold?

Lad os tage en kort gennemgang af kampene, med dårligste udgangspunkt først.


onsdag den 13. juli 2011

The Reds Are Coming

Det har kriblet i mig for at få lov til at skrive denne her blog. Jeg er altid, og vil altid være en person der ser objektivt, og skeptisk på tingene. Jeg har det med at analysere tingene grundigt, og prøver altid at se tingene fra en neutrals synspunkt.

Jeg har i de sidste uger set Liverpools handler, og ambitioner blive kritiseret på diverse forums, af tilhængere fra andre klubber. Enten var handlerne ikke ambitiøse nok, ellers var de for dyre.

Handlerne er mere ambitiøse end Liverpool har vist sig at være de sidste +20 år, og de handler der er lavet er ikke flashy, men det er nøjagtigt de spillere holdet har brug for, som er blevet hentet.

Derfor vil jeg komme med mit syn på Liverpools handler i denne blog.

mandag den 11. juli 2011

90'ernes Hold: Danmark

Nogen af jer hader mine nostalgi trip, andre elsker dem. Til begge grupper, kan jeg fortælle at det her er det sidste nostalgi trip for denne gang fra bloggerens side, og vi slutter af med et kig på mit personlige Superliga allstar hold fra 90'erne.


Jeg vil gerne understrege at det er på baggrund af min egen subjektive vurdering at spillerne er valgt, og det var utroligt svært på mange pladser, hvor der var flere der kunne tage over. Det har som altid været sjovt at kunne grave i arkiverne og mindes de gode 90'ere, med en masse fantastiske spillere.

Her er mit allstar hold for Superligaen.

Superliga Optakt: Silkeborg IF

Jeg vil i den kommende tid til Superligaens sæsonstart poste blogs omkring samtlige hold i ligaen, hvor jeg vil komme ind på alt fra vurdering af spillertruppen, til ledelsesmæssige problemstillinger, og selvfølgelig komme med et bud på hvordan jeg tror de første 6 måneder af sæsonen vil gå.

Rækkefølgen af optakts blogs kommer til at være fuldstændig tilfældig, og er ikke baseret på andet end hvad jeg har lyst til at skrive om.

Det fjerde hold der blev trukket op af den magiske(og usynlige) nummerhat, var Troels Bechs tropper fra Silkeborg. Silkeborg overraskede mange, ved i den forgangne sæson at hente en flot femteplads hjem, selvom truppen er smal, og målet sådan set bare var at overleve, og alt andet derefter ville blot være en bonus. Hvordan ser SIlkeborgs chancer så ud i år? Kan de gentage succesen, eller måske blive endnu bedre? Det vil jeg give en vurdering af i dette indlæg.

søndag den 10. juli 2011

Superliga Optakt: FC Nordsjælland

Jeg vil i kommende 2 uger op til Superligaens sæsonstart poste blogs omkring samtlige hold i ligaen, hvor jeg vil komme ind på alt fra vurdering af spillertruppen, til ledelsesmæssige problemstillinger, og selvfølgelig komme med et bud på hvordan jeg tror de første 6 måneder af sæsonen vil gå.

Rækkefølgen af optakts blogs kommer til at være fuldstændig tilfældig, og er ikke baseret på andet end hvad jeg har lyst til at skrive om.

Det tredje hold i rækken er FC Nordsjælland. Wieghorst tropper, var en del af nedrykningskampen ind til få runder før slutningen af sæsonen, og der er i mine øjne rigtig mange spændende spørgsmål at stille omkring den nuværende FCN trup. Det største spørgsmål er dog hvordan det vil påvirke dem at Morten Wieghorst har sagt farvel til superligaen, og goddag til U21 landsholdet.

lørdag den 9. juli 2011

Superliga Optakt: AGF

Jeg vil i kommende 2 uger op til Superligaens sæsonstart poste blogs omkring samtlige hold i ligaen, hvor jeg vil komme ind på alt fra vurdering af spillertruppen, til ledelsesmæssige problemstillinger, og selvfølgelig komme med et bud på hvordan jeg tror de første 6 måneder af sæsonen vil gå.

Rækkefølgen af optakts blogs kommer til at være fuldstændig tilfældig, og er ikke baseret på andet end hvad jeg har lyst til at skrive om.

Det andet hold jeg har valgt at skrive om er AGF. De ambitiøse jyder, er endnu engang at finde i landets bedste række, og er altid god for underholdning, og store armbevægelser. Derfor er de altid et spændende bekendtskab, og jeg er personligt glad for at de er tilbage i det fine selskab.

fredag den 8. juli 2011

En mand. En klub. 3 European Cups.

Jeg er en mand der værdsætter folks pæne ord, og bliver motiveret af dem. Derfor har jeg også valgt på flere opfordringer at fortsætte serien om Liverpools magiske år.

Overskriften dækker over Bill Shankly's højrehånd i hans tid i Liverpool Bob Paisley.

I denne blog vil jeg beskrive hvordan denne mand brugte 44 år i den klub han elskede, og gjorde Liverpool til det vel nok bedste eurpoæiske mandskab i 80'erne.



tirsdag den 5. juli 2011

Superliga Optakt: HB Køge

Jeg vil i kommende 2 uger op til Superligaens sæsonstart poste blogs omkring samtlige hold i ligaen, hvor jeg vil komme ind på alt fra vurdering af spillertruppen, til ledelsesmæssige problemstillinger, og selvfølgelig komme med et bud på hvordan jeg tror de første 6 måneder af sæsonen vil gå.

Rækkefølgen af optakts blogs kommer til at være fuldstændig tilfældig, og er ikke baseret på andet end hvad jeg har lyst til at skrive om.

Det første jeg har valgt er HB Køge. En af de to oprykkerklubber, og det er en personlig overraskelse for mig at se dem i Superligaen igen. De har en meget ung, og urutineret trup, og har absolut ingen midler at købe ind for. Dog vil det blive spændende at se om alle "eksperterne" får ret i at de bliver prügelknabe, eller om de vil overraske.

torsdag den 30. juni 2011

Twitter: Guds gave til fodbolden, eller?

Twitter er for dem der ikke ved det, et socialt medie på linje med MySpace, og det mere populære (i hvertfald i Danmark) Facebook. Folk leverer såkaldte "Tweets", som er små beskeder på små 250 tegn, til alle deres "followers".

Twitter er dog meget udbredt blandt kendte mennesker, og deriblandt også folk i fodboldmiljøet. Det har medvirket til at undertegnede selv bruger alt for meget tid på Twitter, for det kan tit, og ofte være en kilde til rigtig god underholdning.

Jeg vil gå i dybden med det, og vinkle det fra forskellige sider af. fordi jeg synes det er en meget interessant debat. Skader det spillerne/klubberne, eller det er udelukkende positivt?

tirsdag den 28. juni 2011

Portræt: Bill Shankly

"Bill Shankly?" Sådan er der nok mange der reagere, for hvem pokker er Bill Shankly?

Unge neutrale fans kender ham sikkert som manden der sagde følgende vise ord:
'Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.'

Liverpool fans derimod kender ham som en af de største legender i Liverpools historie.

i 1959 overtog han er utrolig dårligt Liverpool hold, der lå og rodede rundt i 2. Division, men på de næste 15 år, skulle gennemgå en rejse, der ender med at de bliver et af de mest dominerende hold i 70'erne, og 80'erne.
Bill Shankly

mandag den 27. juni 2011

Jeg er træt af jer!

Jeg bliver simpelthen så arrig af at diskutere med danske fodboldtosser. Hvorfor? Fordi argumenterne er så lave, og så dårlige at de er tæt på ikke eksisterende. Mit had til disse fodboldtosser er langsomt, men sikkert steget siden Danmarks A landshold mødte Norge tidligere på året, og nu kulminere det bare med U17 slutrunden.

Danske fodboldfans. Gider i ikke nok tage jer sammen, og stoppe med at være så negative omkring vores Landshold? Vi er ikke Spanien, Tyskland, England eller Italien. Vi producerer ikke stjerner i massevis som ender med at blive solgt for £15-20 Mio pund 3-4 gange i løbet af en karriere.

søndag den 26. juni 2011

Optakt til preseason: Man Utd, Inter, Dortmund

Efter nogle dages pause er det blevet tid til 4. del af min optakts blog. Denne gang vil fokus være på 2 mestre, og en sølvvinder fra den forgangne sæson, og alle hold har meget vigtige, men meget forskellige opgaver op til denne preseason, når forsvaret, og jagten på endnu flere trofæer skydes igang.

Dog har alle hold en ting tilfælles. Det er traditionsrige klubber, hvor fans har utroligt store forventninger til holdet, og det er ikke godt nok blot at kæmpe med om trofæer. De skal vindes.

Transferlisten. 20-26 Juni

Jeg tror det her er stilhed før stormen. Der har godt nok ikke været mange store transfers, eller kendte spillere der har skiftet klub den seneste uge. Meget tyder dog på at klubber som Arsenal, Barcelona, og Liverpool alle vil røre på sig i den kommende uge, så vi håber de kan bidrage med mere action i næste uge.

Jeg overså to markante transfers i sidste uge, og de vil derfor begge være på listen i denne.

Jeg giver en vurdering bedømt ud fra følgende: Min værdi af spilleren, sat op imod hvad de har givet for ham. Kunne de have fundet bedre til prisen, og selvfølgelig og om jeg tror han får succes.

Vurderingen bliver givet i en 5 skala som går således.

1 = Var manageren fuld da han besluttede sig for at godkende købet?
2 = Har en lille bitte chance for succes, men regn ikke med noget.
3 = 50% chance for at blive en succes
4 =  Der er rigtig gode muligheder for at han gør en stor forskel
5 = Stensikkert hit fra dag 1. Det kan der slet ikke herske tvivl om!

torsdag den 23. juni 2011

Landsholdet anno 2018

Er jeg den eneste der ser frem til at se Danmarks U17 drenge spille deres VM kampe? Nej det tænkte jeg nok. For vi har en masse talenter rendende rundt dernede, hvor flere af dem sagtens kan gå hen og blive landsholdsprofiler, og ikke mindst har mange af dem noget danske fodboldspillere ikke er mest kendt for. De har sgu et højt teknisk niveau! De spiller bolden flot rundt, og folk der er skeptiske overfor den røde tråd, som Morten Olsen i samarbejde med DBU har fået indført(inspireret af bl.a. Ajax, og Barcelona), burde U17 landsholdet, og se resultatet af det.

For netop sådan som U17 landsholdet spiller, det er sådan vi hvis alt går efter planen vil blive kendt for. Flot kombinationsspil, med hurtige omstillinger, og teknisk dygtige folk.

Derfor er jeg blevet inspireret til at se på, hvilke spillere jeg tror vil være på landsholdet når vi om 7 år har kvalificeret os til VM i Rusland.

Truppen skal være på 23 spillere, og selvom meget kan nå at ske, kunne jeg forestille mig truppen så nogenlunde således ud.

OBS: Det her er LIR, jeg er UDMÆRKET godt klar over chancen for at truppen bliver sådan her er så tæt på ikke at være til stede som den kan være. Det er UDELUKKENDE lavet for hyggens skyld, for at se hvor mange gode spillere vi virkelig har i Danmark, så lad være med at tage den for seriøst, og kom med jeres eget bud.

90'ernes Hold: England

Tid til det tredje af fem allstar hold fra min side af. Jeg har tidligere gennemgået stjernerne fra den italienske, og spanske liga, og nu er det så tid til at gennemgå stjernerne fra 90'ernes Premier League.

Igen var det ikke nogen nem opgave, og jeg må indrømme der var flere pladser der ligeså godt kunne være den ene, som den anden, og heller ikke denne gang forventer jeg nogen former for enighed.

Engelsk fodbold var i 90'erne domineret af Manchester United, der fik noget man godt kan kalde en gylden generation op igennem ungdomsrækkerne.

Ikke mere snak, lad os kigge på hvem der klarede cuttet.

onsdag den 22. juni 2011

FIFA: One Man To Rule It All

All Hail The King! Eller noget...
Rundt om i verden ser vi i disse år langsomt, men sikkert diktaturer forsvinde fra jordens overflade. Folk er trætte af korruption, skandaler, og folk med rigdom, og magt der bestemmer egenhændigt hvordan alle andre skal opføre sig, og leve deres liv.

I fodboldens verden er det ikke anderledes. Sepp Blatter er vores diktator, og han sidder for 13. år i træk på kongetronen i den organisation der har allermest magt i fodboldens verden. Heldigvis har den 75 årige mand bebudet at dette bliver sidste periode som præsident, efter at han d.1 juni officielt vandt valget, uden modstander.

tirsdag den 21. juni 2011

90'ernes Hold: Spanien

Det her var godt nok sværere end jeg lige havde regnet med. Der var så mange offensive stjerner i 90'erne i spansk fodbold, men så lidt stabilitet! Der var ikke mange spillere der nåede mange sæsoner for deres respektive klubber, men mange af dem satte et lige stort aftryk på Spansk fodbold i 90'erne. Derfor er der nok et par overraskelser, for mange af jer på listen, og jeg kan ikke forestille mig andet end at der vil være nogle stykker der undrer sig over hvorfor den ene, og den anden er udeladt.

Sådan er det bare når man skal vælge et allstar hold. Der er kun 11 pladser, og dem var der i sandhed kamp om denne gang.

90'erne i Spansk fodbold var domineret af Barcelona, og Real Madrid, og delte samtlige mesterskaber i denne periode, pånær et enkelt som gik til Atletico Madrid. Derfor vil listen også logisk nok bære præg af spillere fra de to mastodonter.

Lets get this party started!

mandag den 20. juni 2011

Optakt til preseason: Newcastle, Real M, AC Milan.

Efter et par dages pause synes jeg igen det er blevet tid til at kigge henover de Europæiske liga, og sætte fokus på et par af holdenes optakt til sæsonen. i Del 1 var det Arsenal, Valencia, og Bayern München, der blev skrevet om. I Del 2 blev der stillet skarpt på Liverpool, Juventus, og Schalke 04.

Vi skal nok en gang til England, og se hvad Newcastle preseason kan byde. Derudover har jeg valgt at rette fokus mod, AC Milan, og  Mourinhos tropper fra Madrid.

Newcastle: Alle sejl sat mod succes!
Manageren Pardew

Generelt

Newcastle var sidste år et af 3 oprykker hold, og hvis man kigger på det faktum er en 12. plads rigtig godt. Dog er Newcastle ikke noget almindeligt oprykker hold, fordi de krævende fans fra Newcastle er vant til mere succes fra nogle især gode år i 90'erne. Dog skal det siges at med 3 point mere var de rykket helt op på en 9. plads, og med 1 point mindre var de rykket ned på en 14. plads

søndag den 19. juni 2011

90'ernes Hold: Italien

UPDATE: Du kan nu kommentere uden at skulle oprette nogen former for bruger, så nu er der ingen undskyldning for ikke at udtrykke sin mening. 

Jeg sad og tænkte for mig selv forleden at jeg gerne vil lave lidt lir på bloggen, som afbræk for de vante analyser, og transfersnak. Jeg synes selv jeg fik en rigtig god idé, og derfor har jeg besluttet mig for at krasse et Allstar hold fra 90'erne ned, og det var godt nok svært.

Første i rækken er det bedste hold fra Italien, og måden jeg har valgt det på er ud fra følgende: Titler, evner, og succes bedømt over hvor lang tid man har spillet i ligaen. Jo længere tid jo bedre.

Jeg glæder mig til at se hvor mange der vil være dybt uenige med nogle af de valg jeg har gjort mig, men jeg opfordrer jer til at poste jeres egne Allstar hold løbende med blogsne, så vi kan hylde alle stjernerne fra de gode gamle dage. :)
Træner
Fabio Capello

Begrundelse


Manden bag et af de mest legendariske hold i vores tid. AC Milan holdet i starten af 90'erne var bare fantastisk Spillere som Van Basten, Gullit, Maldini, Baresi, Costacurta, Boban, Desailly, Savicevic osv. De gik ubesejrede i 58 Serie a kampe i træk, Vandt Scudettoen 4 gange på 5 år, og smadrede Barcelona 4-0 i CL finalen i 1994, påtrods fraværet af flere stjernespillere. Bl.a. Van Basten, Costacurta, og Baresi.

lørdag den 18. juni 2011

Transferlisten. 1-19 Juni.

Dette vil blive et sjovt ugentligt tiltag, hvor jeg vil samle op på de mest interessante handler fra Europa, og give min vurdering af dem.

Så få oprettet nogle kontoer(de fleste har vel Gmail i forvejen, eller en af de andre login muligheder?) så i kan kommentere på de indlæg der bliver postet, så den fodboldfrie sommer ikke føles så lang og kedelig! Langt det meste content vil fremover blive postet herinde, og ikke på bold.dk så sørg for at blive fans på Facebook eller følg med på twitter, så i kan blive opdateret. :)

Nåmen det var et lille sidespring. Nu til det, som det hele handler om. Nemlig de første snart 3 ugers transfers.

Jeg giver en vurdering bedømt ud fra følgende: Min værdi af spilleren, sat op imod hvad de har givet for ham. Kunne de have fundet bedre til prisen, og selvfølgelig og om jeg tror han får succes.

Vurderingen bliver givet i en 5 skala som går således.

1 = Var manageren fuld da han besluttede sig for at godkende købet?
2 = Har en lille bitte chance for succes, men regn ikke med noget.
3 = 50% chance for at blive en succes
4 =  Der er rigtig gode muligheder for at han gør en stor forskel
5 = Stensikkert hit fra dag 1. Det kan der slet ikke herske tvivl om!

Den Hypede: Phil Jones
Fra Blackburn - Til Manchester United
Anslået Pris: £16-20 Mio (dog uofficielt)
Position: Forsvar


En af de mere ventede signings i løbet af denne sommers transfer vindue faldt rimelig hurtigt på plads. Den unge midterforsvarer der har gjort lynkarriere i Blackburn, og taget alle med storm, forventer alle bliver et stort hit i Manchester United.

U21 EM. Danmark: Hvem er syndebukken?

Puha jeg er skuffet.  Det var godt nok et smertehelvede at skulle se på. Island var os fysisk overlegne, og ville det mere. Kjeld Bordinggaard var slet ikke til stede under kampen, eller det skulle man i hvert fald tro. Det tog ham 2 mål imod os før han foretog sig noget som helst, og jeg har da sjældent set en noget så passiv træner.

Flemming Toft sagde det meget rammende midt i kampen ved stillingen 2-0.

"Island skal bruge 1 mål, og har 5 angriber. Vi skal bruge 2 mål, og har 2 angribere. Der skal altså snart ske noget"

Netop den følelse sad jeg også med, der skulle nemlig ske noget, og jeg mener vores forsvar stod alt for langt tilbage i banen, og vores midtbane fik slet ikke fat i noget imod de fysisk stærke islændinge. Mike Jensen især var helt væk, både med, og uden bold satte han ikke en fod rigtigt i anden halvleg.

Hans partner in crime Kasper Povlsen, var bedre. Man kunne tydeligt se at han var låst af sine pligter defensivt, og hvad skete der da han endelig løsrev sig, og tilførte lidt kreativitet? Jo Danmark scorede sgu!

Har fodboldspillere for meget magt?

En ting jeg synes der er i vejen med moderne fodbold som vi kender den i dag, er at klubberne ingen magt har hvis deres store stjerner bliver lokket af en endnu større klub med flere penge, og større ambitioner end den klub han er i.

Vi ser det år efter år, og klubberne er magtesløse. Sidste år var det Torres, lige pt. er det Modric der gerne vil væk og skifte til rivalerne fra Chelsea.


Det skader moralen i truppen.
Sidste sæson var han den helt store historie

Problemet er ikke så meget de vil væk, det kan jeg så til dels godt forstå. Der hvor problemet er at spillerne tegner typisk 4-5 år lange kontrakter, og får oven i købet store bonusser hvis de forlænger efter et års tid eller to, for det er klubberne jo nærmest nød til for at holde spilleren glade, og holde de andre klubber bare lidt fra fadet.

fredag den 17. juni 2011

Portræt: Så ung, og alligevel prøvet det meste

Det er specielt hvis man som spiller sætter rekorder, og vinder trofæer uanset hvor gammel man er. Det er også imponerende, hvis man på få år har skabt sig et stort internationalt navn, og nærmest kan vælge og vrage mellem Europas topklubber der alle står i kø for at få ens underskrift.

Stadig ikke gættet hvem jeg snakker om? Du får et hint til så. Han er manager for Porto, og når man som mig går med store trænerdrømme, så bliver man inspireret til at researche lidt om ham, for at finde ud af hvem han egentlig er. Det har jeg gjort(godt nok længe siden men der havde jeg ikke en blog), og vil skrive lidt om hvem det er jeg er så imponeret over at han fortjener den første portræt blog her på siden.

André Villas-Boas

Optakt til preseason: Juventus, Liverpool, Schalke

Sidste blog omhandlede forberedelserne i Arsenal, Valencia, og Bayern München. Jeg indså kort efter hvor mange hold jeg synes der fortjener en kort optakt, så derfor vælger jeg at poste del. 2 allerede.

Denne gang skal vi til Italien, England, og Tyskland.

Juventus: En gammel dame med mesterskabsdrømme

Generelt
Conte da han var aktiv

Juventus havde igen i år en forfærdelig sæson, og efter en 2. plads for blot 2 år siden, er det blevet til to 7. pladser i træk. Det er ikke særlig tilfredsstillende hos en klub med så store ambitioner som Juventus har.

Derfor er der også kommet nyt blod til på trænerbænken, i form af en gammel klublegende. Antonio Conte, der var kendt som noget af en slider på Juventus midtbane i 90'erne, og starten af 00'erne. Jeg er slet ikke i tvivl om at han er hvad Juventus mangler lige pt. Han var en type der som spiller brændte igennem, som klubmand, og gav 100%, og han vil forlange det samme af sine spillere.

Optakt til preseason: Arsenal, Valencia, Bayern München

Jeg vil i de kommende uger imens spillerne er på ferie, lave en optakt af forskellige klubber i de Europas største ligaer.

For heldigvis selvom fodboldspillerne i de største ligaer holder en velfortjent ferie, så arbejdes der stadig på højtryk på at udarbejde planer i de forskellige klubber. Sæsonen står snart for døren igen, og alt skal gerne på plads inden preseason, så man er forberedt så godt som muligt.

Min optakt vil derfor mest gå på, hvad jeg mener holdet skal gøre, hvor de skal forstærke sig, hvor de skal sælge ud, for at have chancen for at kunne nå deres mål.

Jeg vil prøve at fokusere på bredden så meget som muligt, så det ikke kun er topklubberne der er fokus på, og så vil jeg prøve at nå så langt ud som min viden rækker.

Så det altså sidste chance Mr. Wenger

Generelt:
er det hans sidste chance i Arsenal?

Tålmodigheden har været stor på Emirates de sidste mange år, og man har stadig tiltro til at Arsene Wenger er manden der kan skaffe holdet trofæer igen.

Jeg tror det er ved at være sidste udkald for Arsene Wenger, hvis han vil vinde noget. I en klub som Arsenal er det simpelthen skandaløst at man ikke har vundet et trofæ siden 04-05 sæsonen, og i sidste ende så må ansvaret falde hen på manageren.

torsdag den 16. juni 2011

Man Utd og den knap så lyse fremtid

Hvordan kan man skrive at de Engelske mestre, og CL finalister går en mørk fremtid i møde?

Sandheden er at det gør de måske heller ikke, men jeg kan ikke være den eneste der kan se en masse fartbump ude i en nær fremtid der meget vel kan gå hen og skabe en lang trofæ tørke.

Jeg ser primært 3 faresignaler, der kan skabe kæmpe problemer.

Sir Alex Ferguson soon to retire?

Ja good ol' Whiskeynose fylder 70 år til december, og han må også snart overveje at gå på pension. Han har altid sagt at han stopper når helbreddet ikke tillader det, og det er ingen hemmelighed at det at være fodbold manager er et yderst krævende job på langt over de 45 timer om ugen.

Jeg kunne sagtens forestille mig at det her vil blive hans sidste sæson i managersædet, og det kan skabe et kæmpe problem. For selvom jeg er Liverpool fan, og virkelig ikke kan stå for hans personlige arrogance i medierne, så har jeg den dybeste respekt for de resultater han har skabt i Manchester United, og uden ham kunne de umuligt være blevet så dominerende. Han er en af de bedste managers i gamet.

Hans største force er i mine øjne at sætte holdet op til hver kamp, og han stiller nøjagtig de rigtige 11 til netop den valgte opgave. En evne som ikke mange managers evner, da det er svært at skifte ud mellem 25 spillere, og stadig få dem til at performe som de spillere de går ind og erstatter. Det beviser han år efter år, med knebne men hårdtarbejdende sejre, og det er hvad der kendetegner mesterhold. Det er at man i de kampe hvor spillet ikke flyder, og ikke ligner et hold der vil trække sig sejrrigt ud af opgøret, så finder man alligevel en måde at vinde på.

Jamen så ansætter man da bare Mourinho har jeg hørt fra mange Manchester United fans. Jamen det er da godt, så har man nok udskudt det at finde en permanent afløser i 2-3 år maks, og bare fordi det er Mourinho, så er det jo ikke fordi han er en frelser på nogen måde.

Det mest optimale ville i mine øjne være en med United rødder, som ville kunne lære under Alex Ferguson inden han nu gik på pension, så man fik ført det videre smertefrit, og uden at skulle ændre på alt for meget. Hvis og såfremt man skulle ansætte Mourinho ville man få en helt anden type ind, og da han er kendt for ikke at blive længe i en klub, så ser jeg det bare ikke som en særlig holdbar løsning.

Glazers rædselsregime
Dem er der ikke mange af i United

For det er hvad det kan vise sig at være. Bare spørg Liverpool fans hvad Hicks & Gillett gjorde ved Liverpool. Forskellen er bare at Manchester United på en eller anden måde kan blive ved med at bruge penge som de faktisk ikke har, hvilket jeg selvom jeg har læst utallige artikler omkring emnet, ikke forstår noget som helst af.

Jeg gider ikke kede jer med alle detaljer omkring lån, refinanciering osv. Hvis i er interesserede i detaljerne omkring Glazers/Uniteds økonomi, og hvor galt det egentlig står til, så kan i følge de her links, som beskriver det meget glimrende.

http://www.guardian.co.uk/football/2010/oct/08/manchester-united-losses
http://www.guardian.co.uk/football/blog/2010/jan/12/manchester-united-glazers-debt

For jer der ikke gider læse alt om detaljerne, kan jeg kort og godt fortælle at selvom Manchester United sætter priserne op, på merchandise, billetter osv. Så præsentere de stadig konstant underskud. sidste år på £83 Mio, og forrige år havde det været på over £60 Mio, hvis ikke man havde solgt Cristiano Ronaldo, som gav dem et lille plus i regnskabet i stedet for.

Samlet løber gælden op i over £500 Mio, og det er altså ikke Glazers gæld, men Manchester Uniteds.

Så er der nogen fans der sikkert tænker "det er ligemeget, for når klubben bliver solgt, så kan Glazers vel betale gælden for det beløb?". Ja det VILLE de kunne, men hvorfor i alverden skulle de det? De vil da sørge for at beholde klubben, lige indtil de finder en køber der vil sikre Glazers profit, samtidig med de kan betale lånene, så de har tjent penge på tiden i United.

Det er her det problemet kommer ind, for det var derfor Liverpool havde svært ved at finde købere, indtil Royal Bank of Scotland tog over og sendte en meget venlig mand der hed Martin Broughton, der skulle sørge for klubben blev solgt, så banken kunne få sine penge.

Det endte med et tvangssalg, som gav Hicks & Gillett et kæmpe tab, men beløbene var allerede dengang langt mindre end de penge United skylder nu. De skyldte angiveligt ca £250 Mio til RBS. Så hvis det beløb voldte problemer, så forestil jer hvad det dobbelte, og sikkert også tredobbelt vil give af problemer når United engang skal sælges videre.

For der er intet der tyder på de vil blive en overskudsforretning med familien Glazers ved roret, og hvis banken til sidst siger at nu skal det være nu, og der ikke kan betales, så ender United som Portsmouth, Leeds, Southampton og andre tidligere klubber der er faldet for dårlige ledere.

Et hold der har peaket

De fleste hold bliver bedre og bedre. City forstærker sig markant år efter år, Chelsea finder afløsere til deres gamle stjerner, og Liverpool ligner igen et hold der vil kæmpe med. Arsenal har fået nye ejere, og det ser endelig ud til at pengepungen åbnes, og Tottenham vil uden tvivl gå ud og købe 10 midtbanespillere, og 5 angribere.

Manchester United forstærker sig også rigtig meget i disse dage, og jeg tvivler ikke på at de vil være meget aktive i det her transfer vindue.

Men jeg synes ikke de vandt Premier League sidste år, ligeså meget som de andre hold tabte den. Jeg ved godt det er en kliché, men kig på liga stillingerne fra de sidste år, og husk tilbage på dette års. Hvornår har Premier League sidst været så dårlig i toppen? Chelsea smed et hav af point de første mange måneder af året, og gik nærmest i stå. Arsenal kunne igen, igen, igen, igen ikke følge med når det virkelig gjaldt, og City havde et udebane kompleks der for alvor gjorde det svært for dem at kæmpe med om titlen. Læg dertil at Liverpool havde Roy Hodgson, og Hicks & Gillett ved sæsonstart, og du har grunden til de ikke magtede noget som helst.

Ingen af Manchester Uniteds konkurrenter vil ligge på den lade side, fordi ambitionen er klar. Der skal kæmpes med om mesterskabet, og målet er ens for ALLE. De skal være tættere på United end de var sidste år.

Jeg synes ikke spillertruppen på nogen måde er optimal, og det er kun det centrale forsvar, wing pladserne og angrebet man for alvor kan være tilfredse med på nuværende tidspunkt. Den centrale midtbane er blevet udstillet mange gange i sidste sæson, og er blevet domineret. Noget man aldrig så når Keane, og Scholes f.eks var midteraksen. Målmandsposten er en kæmpe usikkerhed, og jeg tror slet ikke David De Gea vil være god nok til Premier League det første lange stykke tid.

JA han er en glimrende shotstopper, men folk glemmer det her ikke er Spanien. Det kræver at du er rigtig stærk i feltet, og helst har en form for leder i dig, så du kan hjælpe dit forsvar, når det går rigtig stærkt for at kunne gøre sig på målmandsposten i en PL klub. Det er ikke for sjov at de 2 sidste målmænd der for alvor havde succes i Manchester United hed Van Der Sar, og Schmeichel. Det er svært at få succes som målmand i Premier League, også selvom du spiller for et hold som Manchester United.

Der er også spillere der de næste 2-3 år skal erstattes. Giggs, Evra, Berbatov, Ferdinand, Park i hvert fald. Spillere der alle har spillet en meget vigtig rolle for United de sidste par år, og som godt kan gå hen og blive meget svære at erstatte.

Hvad siger i andre? Er i mere positive omkring Uniteds fremtid end undertegnede? Er jeg helt væk i min analyse, eller er i enige? Skriv en kommentar nedenunder, og giv jeres syn på sagen.

Husk at i kan "synes godt om" bloggens gruppe på facebook, og så bliver i opdateret så snart der er lagt nye indlæg på bloggen.

Top 10: Hotteste transferemner. Part 2.

Anden del af bloggen, omhandlende nogle af de mest omtalte navne i fodboldens verden i den kommende tid. For mere information omkring hvordan jeg har lavet min personlige rangering, læs første del af bloggen som du finder her.

Nr. 5: Scott Parker 

Anslået pris: £5-10 Mio
Nuværende klub: West Ham
Position: Midtbane
Salgs sandsynlighed: 5/5

I manges øjne burde han have fået overrakt trofæet for årets spiller i Premier League, men det gik som bekendt til Gareth Bale. Derfor er det heller ikke overraskende at han er en ombejlet mand, og der er ikke mange PL klubber, hvor Scott Parker ikke ville være fast mand. 

Han har angiveligt fået grønt lys til at forlade klubben, og regner heller ikke selv med at han bliver og spiller med i den næstbedste række næste sæson.

Forrest i køen er Tottenham, og det er ingen hemmelighed at Harry Redknapp virkelig gerne ser Scott Parker på White Hart Lane hurtigst muligt. Jeg vil gå ud fra at når prisen er så lav som den er, så vil flere klubber også vise interesse i Scott Parker, og angiveligt skulle Arsenal især også være interesserede i den snart 31 årige englænder.


Mit bud hvor han spiller efter sommerferien: Tottenham

Nr. 4: Gervinho

Anslået pris: £10 Mio
Nuværende klub: Lille
Position:  Wing/Angriber
Salgs sandsynlighed: 5/5

Et af de hotteste transferobjekter denne sommer. Hans pris skulle angiveligt være omkring £10 mio pga. han har kontraktudløb næste år, og har afvist at forhandle med Lille, da han gerne vil væk. Stortset alle Europas topklubber er efter ham. City, Arsenal, Liverpool, Newcastle, PSG, og Bayern München bl.a.

Var en af de helt store spillere for Lille i deres netop overståede mesterskabssæson, og lavede 14 ligamål. Derfor er den store interesse heller ikke nogen overraskelse, og en ting er sikkert. Uanset hvilken klub der får Gervinho, så har man gjort et af årets kup.

Mit bud hvor han spiller efter sommerferien: Man City

Nr 3. Bojan Krkic

Anslået pris: Ukendt
Nuværende klub: Barcelona
Position:  Angriber
Salgs sandsynlighed: 4/5

For få år siden blev han udråbt som den næste helt store spanske stjerne, og nu er han en del af overskudslageret i Barcelona. Ikke at det siger så meget om hans klasse, da det ikke er nogen skam at stå i skyggen af Pedro, David Villa, og Messi.

Derfor er der også umådeligt mange klubber der vil have den unge Spanier. Liverpool, Arsenal, Tottenham, Manchester United, og Roma er blot nogle af klubberne der angiveligt skulle være interesserede. Dog er det heller ikke usandsynligt at Barcelona vil bruge Bojan, som en del af en handel i nogle af deres sommerindkøb, hvilket vil gøre listen af bejlere endnu længere.

Der er dog intet der er sikkert, for selvom der er mange klubber der har følehornene fremme, er der ingen officielle udmeldinger fra hverken Bojan, eller Barcelona omkring hans fremtid, så det er slet ikke utænkeligt at Barcelona har planer med ham i den kommende sæson.

Mit bud hvor han spiller i den kommende sæson. Barcelona

Nr 2. Eden Hazard

Anslået pris: Ukendt
Nuværende klub: Lille
Position:  Wing
Salgs sandsynlighed: 3/5

Med udsigt til et Gervinho salg, er Lille ikke meget for at opgive deres største stjerne. Derfor er det heller ikke til at sige hvor meget Lille angiveligt vil forlange for den unge belgier, der er på alles læber, efter en fabelagtig sæson i Frankrig. En ting er dog sikkert, det er kun klubber med den helt store tegnebog der vil spørge om lov, for han bliver ikke sluppet billigt.

Der er vel ikke en af Europas topklubber der ikke på et tidspunkt det seneste halve år har kædet sammen med Hazard, så får han lov til at skifte er der frit valg på øverste hylde. Spørgsmålet er så bare om der er nogen der er villige til at betale en pris der må formodes at være over €25 Mio, når man ser på hvor høje priser der ellers figurerer på spillere med samme klasse, og omdømme som Hazard.

Mit bud hvor han spiller efter sommerferien. Chelsea

Nr 1: Alexis Sanchez

Anslået pris: £30 Mio
Nuværende klub: Udinese
Position:  Wing/Angriber
Salgs sandsynlighed: 4/5

Den klub der ender med at handle sig til Alexis Sanchez tror jeg får sikret sig transfervinduets dyreste indkøb, men også en spiller der vil være alle pengene værd. Han er virkelig en klassespiller, og det er ikke for sjov at Udinese ikke er har udmeldt om de vil sælge eller ej, selvom prisen nemt kan være på de £30 Mio.

Mediernes favoritter til at hente ham er Manchester United, og Barcelona. Chelsea, og City er angiveligt også med i kapløbet om den 22 årige Chilener, så igen er der lagt op til en heftig kamp om et af de største talenter i fodboldens verden. Jeg har dog en klar personlig personlig favorit til at overtage Alexis Sanchez, og er ret sikker på han ender der.

Mit bud hvor han spiller efter sommerferien. Barcelona

Enig eller uenig i min rangering, eller føler du jeg har overset nogen? Tilføj selv jeres hotteste transferemner i kommentarfeltet.

Følg mig på Facebook/Twitter for at få automatisk opdatering når der bliver skrevet en ny blog.

Top 10: Hotteste transferemner.

I en tid hvor klubberne har den helt store pengepung fremme, og spilleragenternes telefoner kimer konstant, synes jeg også det vil være passende at vi her på bloggen vil kigge nærmere på de helt store salgsemner.

Jeg vil fremover hver søndag også gennemgå ugens største/mest bemærkelsesværdige transfers, og selvfølgelig komme med min vurdering af dem.

Så hvis du ikke vil snydes for de seneste transfers rundt om i Europa, så hold øje med bloggen i fremtiden!

Spillerne er rangeret efter pris, talent, og hvor eftertragtet spilleren er.

Derudover vil jeg også tilføje hvor stor sandsynlighed jeg mener der er for at spilleren bliver solgt. De bliver rangeret sådan her.

1. Han bliver helt sikkert ikke solgt
2. Der er en lille chance for at han bliver solgt.
3. 50% chance for at blive solgt
4. Han bliver med stor sandsynlighed solgt
5. Han har allerede pakket tasken, og spiller helt sikkert ikke i klubben efter endt ferie.

Nr 10: Charles N'Zogbia

Anslået pris: £10-12 Mio
Nuværende klub: Wigan
Position: Wing
Salgs Sandsynlighed: 5/5

Venstrekanten fra Wigan har de sidste år jævnligt været i mediernes rygtemaskine. Det er ingen hemmelighed at de fleste iagttagere af Premier League mener at han er for god til Wigan, og det kunne godt se ud til at han får lov til at forlade klubben denne sommer.

Der er mange bejlere til den 25 årige franskmand. Liverpool, Sunderland, Newcastle, Arsenal, Tottenham, og Everton skulle bl.a. have vist interesse.

Charles N'Zogbia har tidligere spillet for Newcastle, og jeg kunne godt forestille mig han ville prøve sig af på et højere niveau, så jeg tror mest på et skifte til Arsenal, Liverpool, eller Spurs.

Mit bud på hvor han spiller efter sommerferien: Arsenal


Nr 9: Jack Rodwell


Anslået pris: £20-30 mio
Nuværende klub: Everton
Position: Midtbane
Salgs Sandsynlighed: 3/5

Jack Rodwell er et af de mest lysende midtbanetalenter, som både har store kvaliteter defensivt, og offensivt. Derfor vil han være oplagt for Manchester United, efter at Paul Scholes har lagt støvlerne på hylden. Det er også dem der konstant har været kædet sammen med Jack Rodwell på rygtebørsen det sidste halve års tid.

Everton er dog ikke meget at slippe deres midtbanestjerne, hvilket de viste ved give Jack Rodwell en 5 årig forlængelse. Det er derfor klart Everton der står med de bedste kort på hånden, men man må formodes at hvis prisen er den høj nok, så skal de slå til. Penge er nemlig noget der mangler i Everton, og det er ikke sikkert de har råd til at sige nej til de helt store beløb.

Jeg tror dog at Manchester United er så desperate i en ny stor spiller på den centrale midtbane da det er noget de virkelig mangler nu.


Mit bud på hvor han spiller efter sommerferien: Manchester United

Nr 8: Neymar

Anslået pris: £30 mio
Nuværende klub: Santos
Position: Angriber
Salgs Sandsynlighed: 4/5


Chelsea eller Real Madrid? Det er et valg som Neymar i disse dage står med. Det er ingen hemmelighed at det er netop disse to klubber, der kæmper med alt hvad de har for at få fat i denne i manges øjne kommende megastjerne, og at det højst sandsynligt nok bliver en af dem der løber med underskriften.

Jeg ser Real Madrid som det klart bedste fit, da Brasilianere traditionelt set har det bedre i spansk fodbold, end i Engelsk. 

En ting kan dog stoppe hele Neymar cirkusset i denne her omgang, og det er at Neymar så sent som i December forlængede kontrakten med Santos, til 2014, og de er ikke nød til at sælge med det samme. Derudover er han kun 19 år, og man kan sagtens forestille sig at han tager en sæson mere i Brasilien.

Dog tror jeg pengene er for store, og de store klubber, står i kø for at betale mange penge for at få hænderne i ham, så jeg tror han skifter.

Mit bud på hvor han spiller efter sommerferien. Real Madrid

Nr 7: Connor Wickham

Anslået pris: £10-12 mio
Nuværende klub: Ipswich Town
Position: Angriber
Salgs Sandsynlighed: 4/5

Connor Wickham er hos mange et ubeskrevet blad, men mange har nok alligevel set hans navn være nævnt i de mange artikler om transferrygter der har været de sidste måneder. Han er først fyldt 18 år i marts, men har alligevel over 50 førsteholdskampe for Ipswich i bagagen, og allerede været inde over det engelske U21 landshold flere gange.

Flere engelske klubber er derfor efter Connor Wickham. Liverpool ser ud til at føre kampen om hans underskrift, men også Sunderland, Newcastle, Arsenal, og Tottenham har vist stor interesse for ham.

Jeg regner ikke med Ipswich vil have råd til at sige nej til £10-12 mio pund, men de har endnu ikke officielt accepteret nogle bud, så det kan sagtens vise sig at de har is i maven, og vælger at beholde ham en sæson til.


Mit bud hvor han spiller efter sommerferien. Liverpool

Nr 6: Javier Pastore

Anslået pris: +£30 mio
Nuværende klub: Palermo
Position: Midtbane
Salgs Sandsynlighed: 3/5

En af de mest spændende transfer sagaer denne sommer. Der er ingen der ved hvor meget Palermo præsidenten vil kræve for sin højt eftertragtede spiller, og han har indtil videre ikke accepteret nogle bud officielt. Der er dog ingen tvivl om at det ikke bliver småpenge der skal på bordet hvis og såfremt Pastore skal have lov til at forlade Sicilien.

Klubberne der vil have den 21 årige argentinske playmaker er mange. Chelsea, City, Barcelona, Real Madrid, og Manchester United skulle eftersigende alle være efter ham, og det er svært at spå hvor han vil lande henne. Jeg er dog ikke bange for at komme med mit bud alligevel.

Mit bud hvor han spiller efter sommerferien. Manchester City


Hold øje med bloggen i aften for del 2. af denne liste. 

Enig eller uenig i min rangering, eller føler du jeg har overset nogen? Tilføj selv jeres hotteste transferemner i kommentarfeltet.


Følg mig på Facebook/Twitter for at få automatisk opdatering når der bliver skrevet en ny blog.

onsdag den 15. juni 2011

Haves: Danske spillere. Søges: Spilletid

Endnu en sæson er afsluttet, og endnu en evaluering bliver foretaget i klubberne verden over. Hvem kan bruges, hvor skal der cuttes i budgetterne, og hvor skal vi forstærke os? Disse spørgsmål er alle almindelige spørgsmål i fodboldklubberne, og det må danskerne der i mange tilfælde er marginalspillere, også have med i tankerne, når de går på sommerferie.  For det er slet ikke sikkert der er en plads til dem på holdet når de kommer tilbage fra deres charterferier.

Omvendt er der også nogen der allerede nu bør søge nye græsgange på egen hånd, da det ligger i kortene at det bliver småt med spilletid den kommende sæson.

Spørgsmålet er så bare, hvor skal de søge hen? Hvilket sted vil passe dem bedst. Det vil jeg prøve at give min vurdering af i denne her blog.

Christian Poulsen.
Nuværende klub: Liverpool

Der kan ikke herske nogen tvivl om at uanset hvor mange udmeldinger Christians Poulsens, og hans agent kommer med om at "planerne er at Christian Poulsen bliver i klubben, da han er glad for området", så må han skifte græsgange hvis han vil have spilletid. Han har fået et vink med en vognstang i foråret, hvor Kenny Dalglish ikke har kigget hans vej, og det er højst blevet til et par indskiftninger i slutminutterne de sidste mange kampe.

Egentlig synes jeg det er synd, fordi jeg er ikke i tvivl om Christian Poulsen har meget at byde på endnu. Han er bare ikke god nok til Liverpool, og jeg synes slet ikke han er faldet til i den engelske spillemæssige kultur. Det overrasker mig, da jeg havde forventet han godt ville kunne begå sig i ligaen, men han er et decideret svagt led når han har været i Liverpools opstilling. Han har virket ukomfortabel, især med bolden, og har slet ikke fået noget ud af sit ophold i klubben desværre.

Han skal i mine øjne til Tyskland, og slå sine folder i Bundesligaen, hvis det er en mulighed. Han havde stor succes i Schalke 04, og jeg er overbevist om at han vil kunne bidrage med massere. Når det så er sagt, så er min viden om samtlige Bundesliga klubber ikke den største, og jeg ved ikke hvor meget brug for defensive midtbaner de har i klubberne lige under toppen derovre, men jeg vil skyde på at en Christian Poulsen i topform kan mange klubber bruge. Spørgsmålet er så bare om de kan betale hans løn.

En ting er sikkert, han får ikke spilletid i Liverpool, hans ry i Italien kan umuligt være særlig godt, og jeg er ikke sikker på hvor mange klubber i Spanien der har brug for ham, som samtidig har økonomien til ham.


Dennis Rommedahl
Nuværende klub: Olympiakos

Det startede egentlig okay for Dennis Rommedahls græske eventyr, og han fik fint med spilletid, men så kom der et trænerskifte der ikke har kigget hans vej særlig mange gange i foråret. Han har selv udtalt han gerne vil blive i Grækenland, og kæmpe for sin plads, men er også åben for et klubskifte.

Jeg er bange for det ender med at Dennis Rommedahl bliver i Grækenland, og hæver en fed hyre, får en 10 kampe, og skifter efter et halvt år, til en mindre klub, til en dårlig løn. Dels tror jeg det fordi han er gammel, og dyr at have rendende, og dels fordi han har ramt sit maksimale potentiale, og vel ikke har så mange år igen på topniveau.

Jeg er ikke sikker på der er mange klubber i Holland, og Tyskland, som ville være de oplagte steder for Rommedahl, der tør tage chancen. Han har haft mange steder hvor han ikke har kunnet komme på holdet, og nu bliver han 33 d. 22 Juli. Det vil være et dyrt nittelod hvis det viser sig de ikke kan bruge ham.

Mit råd vil være at komme væk nu, se om han kan forlænge sin karriere med nogle gode år i vante rammer, og nå topformen inden VM. Lad for engangs skyld være med at tænk på pengene som alle andre fodboldspillere gør i deres karrieres efterår!


Daniel Jensen
Nuværende klub: Klubløs

Evigt uheldige Daniel Jensen, der altid er ramt af skader er blevet fritstillet af Werder Bremen. Han havde engang et stort potentiale men jeg synes aldrig det er blevet forløst. Jeg er ikke sikker på han nogensinde bliver sine skader kvit og kan komme op i omdrejninger igen, hvilket er synd, for alle der kender ham fra hans unge dage i bl.a. Heerenveen ved hvor god han faktisk var, og kunne være blevet.

Jeg håber han kommer tilbage til Danmark, og spiller i Superligaen. Han vil uden tvivl hæve niveauet, og bidrage med en masse rutine, uanset hvilken klub han skifter til. Det vil måske også forlænge hans karriere at tempoet ikke er så opslidende som det er i udlandet. Det vil uden tvivl være det bedste for ham i mine øjne, hvis han kan slutte af med et par sæsoner som fast mand, og fuld spilletid uanset hvor det må blive.



Morten "Duncan" Rasmussen
Nuværende klub: Celtic

Det her er en svær en. Fordi på den ene side vil jeg gerne sige han skal tilbage i trygge rammer, men på den anden side så tror jeg at han sagtens kan få sit endelige gennembrud i udlandet. Jeg har aldrig været stor "Duncan" fan, men jeg tager hatten for at han konstant leverer varen hvoren han er.

Men jeg ved ikke hvad der er galt med "ham". Han kan ikke slå igennem i Celtic, hvor det ikke ligefrem lyser med stjerneangribere(Gary Hooper, Anthony Stokes, og  Samaras), og selvom han fik en fin start i Mainz gik det heller ikke som forventet.

Så hva nu? Jeg synes hans valg af klubber set udefra har været rigtig gode, og burde være steder han kunne slå igennem hvis han fik en ærlig chance, men det er svært at bedømme når han ingen kampe har fået. Omvendt vil det være for nemt allerede at skifte tilbage til den danske liga, fordi jeg føler han har opnået hvad han kan her, og han kan ikke blive meget bedre her. Han har brug for at blive udfordret på et højere niveau, og give udlandet en chance til. Hvis det ikke går må han evaluere til den tid.

Mit bedste bud vil være Holland, hvor danske angribere nyder stor succes for tiden. Med al ære og respekt for Junker, Skoubo, og Nicklas Pedersen, så synes jeg Morten "Duncan" kan hvis han rammer topformen levere på et ligeså højt niveau, og udviklingsmæssigt er han slet ikke færdig endnu, så jeg tror det kunne være spændende for ham at komme til Holland og prøve sig af hvis det er en mulighed.

Nicklas Bendtner
Nuværende klub: Arsenal

Jeg har sagt det i snart 2 år. Bendtner skal væk fra Arsenal, og det skal være NU! Ja Arsenal er en god klub, men faktum er bare at du udvikler dig ikke optimalt hvis ikke du får fuld spilletid, og finder en rytme. Bendtners udvikling er begyndt at gå i stå, hvilket er så surt, for ham selv og Dansk fodbold i sig selv.

For det er ikke fordi det burde være svært for en type som Bendtner at finde en klub. Alle ved han er et talent i svøb, og bare fordi der er mange ignoranter der kritiserer ham for hans performances for Arsenal det sidste års tid, så skal man også huske på hvor lidt han faktisk har spillet. For angribere handler alt om rytme, og hvis man ikke finder den rytme så kan man ikke få det til at fungere. Det er tæt på umuligt, uanset hvor god du er.

Man skal også huske på at han har 150 kampe på topniveau, og er kun 23 år. Han har spillet på de største stadions, deltaget ved slutrunder, og i mine øjne er det eneste der forhindre ham i spilletid er en af de bedste, og mest undervurderede angribere i verden når han er skadesfri(Robin Van Persie)

Ergo vil han kunne bidrage med en hulens masse, det eneste han skal have er en plads som forreste mand, for en klub i en god liga, og samtidig spille fast. Det er alfa omega! Han SKAL være første angriber, ellers kan han ligeså godt blive i Arsenal.

Personligt mener jeg en midterklub i PL vil passe perfekt til ham. Newcastle(som havde stor succes med deres sidste targetman), Sunderland, Everton, eller lave den frække, og tage til Aston Villa, og lave en potentiel farlig angrebsduo med Darren Bent?

Mulighederne er mange for ham, men personligt synes jeg han skal blive i Premier League. Hvis han tager til Tyskland, og Bayern München som rygterne siger, så vil konkurrencen, være for stor, og lunten for kort. Hvis han ikke slår til med det samme, vil alle være over ham, og det kan potentielt smadre det for ham. Han har brug for et sted hvor han for alvor kan skabe sig et navn, udvikle sig, og lade være med at tænke på trofæer, og Champions League. Det kommer alt sammen hvis han slår til.

Jeg synes bare det vil være en for stor chance at tage til endnu en storklub, hvor en plads på bænken altid vil være en stor mulighed, i stedet for at tage til en lidt mindre klub, hvor han kan være manden han vil blive satset på med garanti.

Thomas Sørensen
Nuværende klub: Stoke

Hvis fodbold ikke altid handlede om prisskilte, og personlige forventninger, så tror jeg Thomas Sørensen ville være fast ankermand for Stoke. Jeg synes personligt ikke han spillede sig af for Stoke, og er bedre end Asmir Begovic. Når det så er sagt,  så er realiterne bare anderledes. Thomas Sørensen er pt. andetvalg, og det er ikke holdbart for en keeper, hvis niveau berettiger til langt mere.

Han skal selvfølgelig væk, kampen om målmandspladsen på landsholdet kan godt gå hen og blive hård, hvis og så frem Lindegaard kan få spilletid, og med en Kasper Schmeichel som jeg mener burde være tæt på spilletid for landsholdet, hvis han kan holde niveau for Leeds.

Så hvis Sørensen vil beholde sin plads på landsholdet, så skal han sikre sig spilletid, og det tror jeg ikke kommer i Stoke. Tony Pulis er dog meget glad for Thomas Sørensen, og det er ikke sikkert han får lov til at slippe, men lad os lege med tanken om at han får lov.

Jeg tror han vil være meget eftertraget, og jeg ved ikke om det bare er mig men langt i mine øjne ville han kunne komme på holdet i rigtig mange Premier League klubber, hvor han har et fantastisk godt ry.

Bl.a. hans tidligere klubber Sunderland, og Aston Villa er ikke steder hvor målmandsposten er den mest sikre position. Det på trods af at Aston Villa har sagt at de vil sats på Brad Guzan i den kommende sæson.

Brad Guzan er et talent med et fint potentiale(har bl.a. spillet 19 kampe for USA's landshold.), men har altså kun spillet 16 kampe for Hull, de sidste 3 år, og ellers været andetvalg for Brad Friedel hos Villa. Det er ikke mange kampe, så for mig at se kan Villa ikke tillade sig at sige nej hvis en keeper som Thomas Sørensen viser sig at kunne erhverves for små penge.

i Wigan står de også med et keeper problem, efter det tidligere førstevalg Al Habsi, er taget tilbage til Bolton efter endt lejeaftale, men efter en god sæson hos Wigan, vil Bolton ikke slippe helt så billigt som Wigan havde håbet på.

Alt i alt er der massere af muligheder, så hvis Thomas Sørensen får grønt lys til at skifte, men vælger at blive vil det være mig en gåde, da fast spilletid må være den største prioritet for en spiller af hans kaliber.


Hvor mener i alle vores landsmænd i udlandet skal søge lykken i den kommende sæson? Er i enige eller uenige i mine argumenter? Kommenter nedenunder og giv jeres syn på sagen.

mandag den 13. juni 2011

Top 10: fodboldspillere jeg savner Del. 2

Anden del af min top 10 over fodboldspillere jeg savner, og som lovet vil der være en speciel gæst på listen.

Nr. 4: Peter Schmeichel
Aktiv: 1981-2003
Klubber: Brøndby, Manchester Utd, Sporting mf.
Position: Målmand

Den bedste målmand i min tid i mine øjne uden at der er nogen der er tæt på. Han var "The Total Package". Reaktionsstærk på stregen, rækkeviden, mentaliteten. Ak ja, hvilken legende han var på fodboldbanen.
At han klarer listen i selskab med personligheder som Zola, Jones osv. siger meget om ham. Fordi der skal meget til for at gøre så stort et indtryk på folk som Schemichel har gjort. For han var målmand jo. En plads som ikke huskes for andet end drop, og sejre de har kostet.

Men Schmeichel husker jeg for hans vigtige redning i 1997 mod Grækenland som var med til at sende os til VM. Jeg husker ham for hans udstråling, både på landsholdet og på United. Han fik i mange år forsvar til at ligne en uigennembrydelig mur, og hvis han ikke var tilfreds, så blev der råbt igennem så man kunne høre det på tribunen.

En fantastisk tribute til den bedste målmand jeg har set.

http://www.youtube.com/watch?v=FiOVeDNtcNg

Nr. 3: Michael Laudrup
Aktiv: 1981-1998
Klubber: Juventus, Barcelona, Real Madrid mf.
Position: Midtbane

Den i mine øjne bedste 10'er jeg nogensinde har set spille. Der er få ting jeg nyder så meget som når jeg så Laudrup have bolden i sine velmagtsdage. Han var dominerende, og lavede utallige målgivende afleveringer. Han havde en fænomenal teknik, og det bedste overblik der var i gamet, og måske nogen sinde har været.

Hvad der også gjorde ham speciel var hans charmerende ydre. Altid veltalende, og høflig. Han var altid smilende, og udstrålede en speciel elegance når han havde bolden under kontrol. Det var smukt, og mindeværdigt. Intet mindre.

Normalt hader jeg lange videoer, men jeg kan simpelthen se nedenstående video igen og igen. Det er verdensklasse.

http://www.youtube.com/watch?v=1tFPSTJE07E

Nr. 2: Alan Shearer
Aktiv: 1988-2006
Klubber: Southampton, Blackburn, Newcastle
Position: Angriber

Der var så mange verdensklasseangribere i 90'erne, at jeg kunne lave en top 20 over angribere jeg savner, og listen ville stadig ikke være fair overfor mange, men der var nogen få der fangede mig mere end andre.

Alan Shearer var en klassisk striker. Han bankede mål ind i stribevis, og havde en utrolig energi oppe foran. Han var unik i boksen, da han stortset ikke skulle bruge nogen plads, og var stærk med både højre, og venstre ben, og sublim i hovedspillet.

Shearer havde virkelig meget personlig succes igennem hele karrieren, og massere af topscorer priser, og kåringer som årets spiller. Dog vandt han kun et trofæ med sine klubber, og det var PL trofæet med Blackburn i 94-95 sæsonen.

Som person har han også altid været elsket i hele England. Han var ydmyg, og det var tydeligt at han havde en kæmpe glæde for spillet, hvilket var med til at gøre en fornøjelse at se ham på banen.

Et af de bedste rollemodeller man kan få som ung angriber, og i sandhed en éner.

http://www.youtube.com/watch?v=aWNCwHNsuuU


Nr. 1: Robbie Fowler
Aktiv: 1993-2011(stadig aktiv)
Klubber: Liverpool, Leeds, Man City mf.
Position: Angriber

Min første Liverpool trøje blev hentet direkte fra fanshoppen på Anfield Road, og med min store Helt Fowler og et stort 9 tal trykt på ryggen. Han var i sandhed min barndomshelt der fik sin karriere på Anfield ødelagt af skader, og en franskmand der ville af med ham.

Hvorfor han er nr. 1? Jeg er Liverpool fan, og han er gud. Jeg fældede en tåre(no shit) da jeg læste på tekst tv at han forlod klubben, ligesom jeg fældede en tåre da han 5 år senere gjorde comeback(i am not kidding you). Det var så stort, og så smukt at se sit idol vende tilbage. Det var et scenarie jeg aldrig troede var muligt.

Når det så er sagt så var han mit idol pga. flere ting. Hans målinstinkt, passion for klubben, og fans var så tydelig i kampene. Han var en angriber med et unikt talent, fordi i sine unge dage var han både hurtig, havde en af gamets bedste målnæser, og var snu som ingen anden. Han var slet ikke som alle andre engelske angribere i den tid. Desværre var der mange der ikke så det pga. hans mange skader der allerede i en tidlig alder ødelagde hans topniveau.

Jeg husker ham især for indsatsen i Liverpools treble sæson, og alle hans mindeværdige mål, der i min ungdom fik mig op af stolen, og juble. Hans jubelscener, og det hurtigste hattrick i PL mod Arsenal står selvfølgelig også højt.

Ak ja, jeg ville gøre alt for at få en ung Fowler tilbage på Liverpools førstehold, men indtil da må jeg nøjes med youtube klip til at vække minderne frem

http://www.youtube.com/watch?v=AmY9Y8v6sho

Nr. 0: Tipslørdag
Aktiv: 1969-1998
Klubber: DR
Position: Fjernsyn


Som barn i 90'erne var det her noget af det bedste. Tipslørdage i familiens skød, til synet af Premier League bold, med Tommy Troelsen som vært. Man sad spændt og ventede på det næste højlydte DONG for at se om man igen var den med flest rigtige på tipskuponen i familien.

Dengang var fodbold hyggeligt. Jeg forbinder disse lørdage, med varm kakao, slik, frustrationer over nederlag, og glæder over sejre. Så når det var slut var det ind foran skærmen og spille noget Championsship Manager.

Så DR. Vær venlige at ansæt Tommy Troelsen, som vært. Svend Gehrs som kommentator, og få sikret jer rettighederne til engelsk fodbold. League 2 eller Premier League er ligegyldigt, bare man får den samme lækre følelse tilbage. For det er godt nok noget jeg savner.

Tipslørdag. Gone but not forgotten!

http://www.youtube.com/watch?v=mB0GHUFAHHI&feature=related

Håber i nød min liste, og husk. Det var utrolig svært at lave en liste kun med 10 spillere. Ville utrolig gerne have spillere som Ronaldo, Batistuta, Stoichkov, Maldini, Baresi, Zidane og hvad de alle ellers hedder med på listen, men der er ik plads til dem alle.

Hvem savner i og hvorfor?

DBU: Udvikling i sneglefart

Jeg håber virkelig i læser med her!
Man skulle næsten tro at DBU's fornemmeste opgave var at gøre os danskere i dårligt humør, og nogen gange så tror jeg at det eneste de højtlønnede mænd i jakkesæt laver bag de lukkede døre er at drikke kaffe, og snakke om hvordan sidste måneds charterferie var.

Fordi det er ingen hemmelighed at vi i Dansk fodbold halter langt bagefter udlandet, på mange punkter, hvilket de sidste 10 år er blevet udstillet op til flere gange. Det gælder både indenfor landshold og klubfodbold.

Men hvorfor rette kritikken mod DBU? Jo fordi det er dem der er med til at skabe vilkårene som landsholdet, og klubberne skal skabe resultater ud fra, og der halter vi simpelthen for langt efter til at vi kan udvikle os.
Ikke at jeg er naiv, og regner med vi kan bide skeer med engelske, og spanske klubber til dagligt, slet ikke.

Men der er mange steder der er plads til forbedringer, og der sker bare intet. Det tog f.eks DBU 10 år uden kvalifikation til en U21 slutrunde før man indførte en rød tråd, lignende med hvad man ser i storklubber som Ajax, og Barcelona.

Dansk fodbold er dødsygt at se på for den neutrale seer, og leverer slet ikke den form for underholdning som det burde. Det er sådan set ikke fordi fodboldspillerne er forfærdeligt ringe, men banerne er, og indstillingen er. Det er ting der kan gøres noget ved!

Udvid nu ligaen!

Der er flere grunde til jeg ser en udvidelse af superligaen til mere end 12 hold. Jeg ser det ærlig talt som et must for fremtiden at den bliver udvidet fordi:

1: Vi har forholdsvis gode klubber liggende i 1. division, og jeg kan ikke huske hvornår førstedivision sidst var så stærk.

2: Det vil give flere udviklingsmuligheder for ligaen at se nogle nye hold, som kan give unge talenter chancen, og give dem værdifuld erfaring.


3: Hvis man udvider Superligaen, og beholder antallet af 2 nedrykkere, vil det give en mindre procentdel af hold der rykker ned. Det tror jeg kan medføre at ambitionsniveauet rykkes på længere sigt hos hold som Horsens, og SønderjyskE som i mine øjne har været storleverandør af kedelige kampe, og vil gøre at de åbner op og vil prøve mere aggressivt at vinde kampe i stedet for at parkere bussen og forsvare 1. point.

4: Der er altså ikke noget specielt ved at se de samme hold møde hinanden 3 gange hvert år. Det skader udviklingen i dansk fodbold, at vi begrænser toppen, i stedet for at få nogle nye hold med.

Når det så er sagt, så kan det her godt ende med at give bagslag. Det kan godt være at de mindste klubber i Superligaen rykker direkte ned, fordi de ikke er vant til niveauet. Sådan er risikoen vel altid for oprykkere. TV Pengene vil også blive mindre for klubberne, og der vil være størrere kamp om sponsorkronerne, men omvendt så tror jeg på at produktet Superligaen vil være langt mere attraktiv med en ny model, og hvis det er tilfældet så vil TV pengene også blive større, og sponsorerne flere.

En ting er sikkert. Man skal være blind hvis man ikke kan se at vi ALDRIG kommer op på et respektabelt liganiveau med den nuværende 12 klubs model.

Banerne

Lyngby stadion som det burde se ud
Det er helt forrykt at jeg har spillet på baner som lilleputspiller, der var bedre end Lyngby stadion var i foråret. Det er simpelthen utilgiveligt at tage penge fra de fans der har været på stadion for at se kampene der, da det jo ikke har været ordentlige forhold at spille fodbold på.

DBU må stramme op for reglerne, så klubberne skal sikre ordentlige forhold, fordi det er også med til at gøre standse Superligaens udvikling. Det gælder både varme i banen, og at vedligeholde den. Det kan ikke være rigtigt at klubberne i Superligaen er i stand til at have fuldtidsprofessionelle spillere og trænere, men ikke i stand til at levere en grøn græsplæne til at spille fodbold på.

Vinterpausen

Sidst men ikke mindst så er vinterpausen for lang, og det kan ikke være rigtigt at de danske klubber mister en edge imod resten af Europa pga. vores unormale vinterpause på 4 måneder. Det er også skidt for produktet og gør det mindre attraktivt for sponsorer at de ikke får omtale hele året, men kun halvdelen af det.

Jeg ved godt vi har elendigt vejr i Danmark, men det har de altså også i Storbritannien og der stopper de altså ikke med at spille fodbold i 4 måneder pga dårlige forhold. Så længe baneforholdene er gode så burde det ikke være et problem, og det skal de altså være. Vi snakker 2011, fuldtidsprofessionelle hold, med millionbudgetter. det må være muligt på en eller anden måde at sikre en grøn græsplæne. Fordi som jeg ser det så taber vi penge på det, og penge til dansk fodbold, er lig med bedre vilkår.

Bedre vilkår for danske klubber, gør at vi som fans vil få flere succesoplevelser, og det er ikke fordi vi har mange af dem i disse år desværre.

Men hvad er jeres mening? Hvor kan vi udvikle Superligaen, og hvor skal der rettes til?