torsdag den 15. december 2011

Forgive and forget?

det er 10½ måned siden at Fernando Torres skiftede Merseyside ud med London, i et yderst kontroversielt skifte, der gjorde ham til den mest hadede Liverpool spiller blandt egne fans siden Michael Owen forlod klubben til fordel for Real Madrid.

Den sidste uges tid har der så floreret rygter om at Fernando Torres skulle blive sat til salg, og straks går rygterne på Liverpool, da de eftersigende også er efter en angriber.

De seneste meldinger fra Chelsea lyder dog på at Torres ikke er til salg overhovedet, men hvad nu hvis han var? Ville han så være en mulighed? Ville en af de mest hadede, og elskede spillere blandt Liverpool fans kunne vende tilbage? Vil han nogensinde kunne få samme status, som den helt han faktisk var da Liverpool lignede en mesterskabskandidat for bare få år siden?

tirsdag den 13. december 2011

Julen er fodboldelskernes tid!

Jeg elsker juletiden. Ikke så meget pga. TV2s årlige julekalender, risengrød, eller Wham 24/7 i radioen. Nej juletiden er nemlig her hvor man for alvor begynder at kunne se styrkeforholdene i Premier League. De fleste hold har de sidste små 3½ måned spillet ca 20 kampe, og nu begynder trætheden, både fysisk og mentalt at melde sig. Det lyder underligt, men nu hvor de Europæiske kampe er ovre, så skal der lige pludseligt spille ekstra mange kampe i PL.

Fra denne weekend, og frem til d. 4 Januar bliver der spillet 5 PL runder. Det svarer til en PL kamp hver 3½ dag ca, og disse tider plejer at give nogle store udsving.

fredag den 9. december 2011

Alt den fokus, på alt det forkerte.

Puha. Jeg føler mig mæt i år. Ikke så meget fodboldmæssigt, for det kan man trods alt aldrig få for meget af. Ikke i mit tilfælde. Tilgengæld er jeg fandens træt af skandaler. Lad det være fodboldspilleres privatliv, eller skærmysler på banen. Jeg er virkelig træt af det faktisk, for jeg synes det er super ærgeligt at en stor del af alle artikler har fokus på fodboldspilleres byture, reaktioner på banen osv. Kort sagt, alt der ikke har med fodbold at gøre faktisk.

For fluekneppere er jeg naturligvis godt klar over at "reaktioner på banen" har noget med fodbold at gøre, men håber i fatter pointen alligevel.

Jeg forstår godt hvorfor artiklerne bliver skrevet, men jeg bliver simpelthen bare nødt til at få det her ud. Hverken fordi jeg er naiv, og tror bloggen ændre noget, men jeg tvivler på jeg er den eneste der har det på samme måde.

fredag den 18. november 2011

Poul Hansen + OB = ?

Jeg elsker OB. Det er ikke fordi jeg er fan af dem, men de er et af de hold der den sidste tid har truffet flest beslutninger, som har delt vandene totalt. I denne uge tog de så endnu en beslutning, der har fået stor opmærksomhed da man valgte at ansætte en af de mænd i dansk fodbold jeg respekterer mest som sportsdirektør, nemlig Poul Hansen.

De fleste kender Poul Hansen, og har i et vel af andre artikler i ugens løb, læst alt om ham, og hans person, så det springer jeg let, og elefant over. I stedet vil jeg kigge på, om han er den rigtige person at ansætte, og hvad han bringer til bordet.

onsdag den 16. november 2011

Efter Finland: Hvilke svar fik vi?


Årets sidste landskampe er spillet, og vi kan nu se frem imod et 2012 der betyder på en EM slutrunde inden verden går under et lille halvt år senere.

Spørgsmålene er så bare om vi fik det optimale ud af det? Fik vi svar på hvilke reserver der står forrest i køen, og hvem fik spillet sig nærmere slutrunden?

Først og fremmest vil jeg lige understrege at jeg synes ikke man skal ligge så meget i niveauforskellen i de to kampe. I den første kamp har vi et hold hvor stortset alle 11 kender hinanden ud, og ind, og har været inde i en super god periode. I kampen mod Finland er der altså 6 ændringer, og selvom de stadig burde spille langt bedre end de gjorde, så vil det uden tvivl altid være nemmere for en Lasse Schøne f.eks at komme ind på et hold hvor 10 spillere allerede har styr på det hele. Jeg tror i hvert fald at der er mange her der betvivler hvor god en spiller han rent faktisk er.

Bare for at bevise min pointe kan man jo glimrende fremhæve at der ikke var nogen der var bedre end andre i første halvleg. Hverken Kvist, Bendtner, Eller Agger for den sags skyld spillede nogen god første halvleg. Det var et total kollaps af holdet, og intet andet.

torsdag den 10. november 2011

OBs udvikling eller mangel på samme

Dengang OB fyrede Lars Olsen, og Kim Brink støttede jeg faktisk beslutningen fuldt ud, fordi at det virkede som om at deres udvikling som hold var gået i stå. Det var blandt andet med melding fra bestyrelsen om at man skulle ud og spille flot offensivt fodbold, og satse mere på talenter fra egne rækker. Alt sammen lød jo meget fornuftigt dengang.

Udførelsen har egentlig også været ok, hvis man ser det på papiret. De har en masse unge talenter i truppen, der uden tvivl har en stor fremtid foran sig, og de scorer mål på samlebånd i ligaen.

Spørgsmålet er så bare, om satsningen har kostet i den anden ende, og om man har taget de rigtige beslutninger.

For jeg sidder med en følelse pt af at OB ikke blot er gået i stå udviklingsmæssigt, men er faldet langt bagud i forhold til hvor de var for bare få år siden. Det er yderst skuffende, især fordi jeg synes spillertruppen er markant bedre, og mere spændende end den var dengang.

I mine øjne blev de forkerte beslutninger taget allerede for et år siden.

søndag den 23. oktober 2011

Jeg kan godt lide Kanariefugle

Lad mig først og fremmest sige, jeg er ikke ornitolog. Jeg er heller ikke specielt glad for fugle generelt. Jeg har dog lige siden Norwich rykkede op, og besluttede sig for ikke at hente større navne til klubben, men i stedet fastholde deres koncept blevet meget glade for dem.

Da jeg inden denne sæson lavede optakt om Premier League på andre sider, blev jeg igen, og igen gjort opmærksom på at jeg ikke havde Norwich som nedrykker, og det er på trods af at de opererer ud for et af de mindste budgetter, og er det hold med KLART mindst erfaring.