onsdag den 16. november 2011

Efter Finland: Hvilke svar fik vi?


Årets sidste landskampe er spillet, og vi kan nu se frem imod et 2012 der betyder på en EM slutrunde inden verden går under et lille halvt år senere.

Spørgsmålene er så bare om vi fik det optimale ud af det? Fik vi svar på hvilke reserver der står forrest i køen, og hvem fik spillet sig nærmere slutrunden?

Først og fremmest vil jeg lige understrege at jeg synes ikke man skal ligge så meget i niveauforskellen i de to kampe. I den første kamp har vi et hold hvor stortset alle 11 kender hinanden ud, og ind, og har været inde i en super god periode. I kampen mod Finland er der altså 6 ændringer, og selvom de stadig burde spille langt bedre end de gjorde, så vil det uden tvivl altid være nemmere for en Lasse Schøne f.eks at komme ind på et hold hvor 10 spillere allerede har styr på det hele. Jeg tror i hvert fald at der er mange her der betvivler hvor god en spiller han rent faktisk er.

Bare for at bevise min pointe kan man jo glimrende fremhæve at der ikke var nogen der var bedre end andre i første halvleg. Hverken Kvist, Bendtner, Eller Agger for den sags skyld spillede nogen god første halvleg. Det var et total kollaps af holdet, og intet andet.

Personligt så fik jeg en del svar.

1: Silberbauer er en glimrende defensiv back, men når han ikke kan sparke med venstreskøjten, så er han ikke optimal at bruge imod nationer, af Finlands kaliber. Det gør Krohn-Dehlis opgave meget sværere ikke at have en trussel i overlap.

2: Daniel Wass har stadig ikke gjort det bedre som højre kant, end back. Han skal bare forbedre sig defensivt, så kommer han til at være en kanon højre back.

3: Martin Jørgensen er ikke god nok til EM. Midtbanen bliver for sløv desværre. Vi har ellers brug for en der er ligeså god med bolden som han er, men jeg må erkende at vi har brug for mere fart når det går den anden vej.

4: Tobias Mikkelsen, og Jores Okore har i den grad en fremtid på det danske landshold, og Nicolai Jørgensen har talent til mere end en bænkplads i Tyskland. De passer allesammen perfekt ind i konceptet. Jores Okore er et fysisk monster, som jeg er meget imponeret af. Han har klart alle de fysiske egenskaber til at blive en top centerback. Tobias Mikkelsen, har jeg altid beundret lige siden Lyngby dagene. Klart en af de wings i Danmark med den bedste teknik. Nicolai Jørgensen, kan man også se har massere af talent, men jeg frygter hans udvikling går i stå hvis han ikke snart får spilletid fast på højeste niveau.

Så er der en masse ting jeg gerne ville have svar på men ikke fik det.

1: Alternativer til Bendtner. Vi er altså nødt til at finde en løsning, fordi lige pt så står, og falder holdet med om Bendtner er i form. Jeg synes dog det er frisk at prøve Nicolai Jørgensen på toppen, da han er en anden type end Bendtner, og kan give nogle andre elementer på den position. Jeg synes dog han er bedre som kant.
2: Reserven på højreback er stadig ukendt. Det oplagte bud var jo Daniel Wass, og jeg tror også han er fremtiden der, især hvis Tobias Mikkelsen griber chancen, så er jeg sikker på han hurtigt overhaler Wass på højrekanten.

3: Hvor god er Christian Poulsen egentlig? Christian Poulsen i topform er en fantastisk breddespiller på landsholdet, som det spiller nu, men jeg synes ikke at jeg over 2 landskampe blev overbevist om at skiftet til Evian har båret frugt endnu. Det er jo logik for alle, og enhver det er bedre at spille hver uge, end at varme bænken i England. Jeg mener bare ikke at han har overbevist om at han skal have en sikker plads i EM truppen.

4: Simon Poulsens niveau er stadig et spørgsmålstegn. Han havde en nærmest fatal landskamp imod Sverige, og jeg synes det er ærgeligt at han ikke fik chancen imod Finland. Silberbauer er trods alt bedst på midtbanen, og er i mine øjne pt et klart bedre alternativ end både Martin Jørgensen, og Christian Poulsen. Simon Poulsen spiller venstreback på et tophold i Holland, og jeg synes ikke man skal dømme ham ude pga en dårlig kamp. Han burde have fået chancen igen, fordi vi ved allesammen godt at Silberbauer kan levere en solid defensiv indsats, og lukke ned for stjerner som Ronaldo osv.

Lad os kigge fremad. Lad os se på en evt EM trup nu.

De forholdsvis sikre.

Sørensen
Lindegaard
Agger
Kjær
Bjelland
Jacobsen
Boilesen
Silberbauer
Eriksen
Zimling
Kvist
Rommedahl
Krohn-Dehli
Schöne
C. Poulsen
Bendtner

Det efterlader altså 7 pladser, hvoraf 6 er markspillere.

Jeg synes det er utroligt spændende denne gang. Hvor man sidste slutrunde var meget sikker på ca 20 navne til VM på det her tidspunkt, så er der altså mange åbne pladser, og der er mange om budet til de åbne pladser. Det eneste sted vi virkelig mangler kvalitet på holdet, som jeg ser det er på frontangriber positionen.
Derudover hvis folk som Kahlenberg, og Vingaard f.eks når til fordoms styrke(hvilket jeg selvfølgelig tvivler på, men man har lov at håbe), så får vi jo nærmest luksusproblemer på bænken i Polen/Ukraine hvis man ser med danske forhold.

Vi har stadig en lille håndfuld landskampe til at få en masse svar, og periferispillerne har et halvt år til at komme i topform, og få massere af kampe i benene. Jeg ser i hvert fald frem til EM, fordi det med danske briller, bliver utrolig spændende med alt det potentiale, og den fornyede optimisme der bobler i truppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar