tirsdag den 21. juni 2011

90'ernes Hold: Spanien

Det her var godt nok sværere end jeg lige havde regnet med. Der var så mange offensive stjerner i 90'erne i spansk fodbold, men så lidt stabilitet! Der var ikke mange spillere der nåede mange sæsoner for deres respektive klubber, men mange af dem satte et lige stort aftryk på Spansk fodbold i 90'erne. Derfor er der nok et par overraskelser, for mange af jer på listen, og jeg kan ikke forestille mig andet end at der vil være nogle stykker der undrer sig over hvorfor den ene, og den anden er udeladt.

Sådan er det bare når man skal vælge et allstar hold. Der er kun 11 pladser, og dem var der i sandhed kamp om denne gang.

90'erne i Spansk fodbold var domineret af Barcelona, og Real Madrid, og delte samtlige mesterskaber i denne periode, pånær et enkelt som gik til Atletico Madrid. Derfor vil listen også logisk nok bære præg af spillere fra de to mastodonter.

Lets get this party started!



Træner

Johan Cruyff

Begrundelse



At man skaber et hold der bliver kaldt for Dream Team, og af flere regnes for blandt DET bedste hold nogensinde, burde være mere end rigeligt for at komme på mit allstar hold. Det er det sådan set også. Johan Cruyffs højdepunkter som træner for Barcelona var 4 liga trofæer i træk, og 1 CL trofæ, og bare det at man kan få en enhed til at spille så flot som 90'ernes Barcelona er imponerende. Uden nogen størrere konkurrence, og den eneste kandidat i mine øjne som 90'ernes træner i Spanien.


Målmand

Andoni Zubizarreta


Begrundelse


Var Spaniens bedste målmand set gennem 2 årtier, hvilket især ses på antallet af kampe, for både klubhold og landshold. Han nåede over 950 kampe(!) fordelt udover hans imponerende 17 sæsoner, og har landskamp rekorden med 126 kampe. Han var en fantastisk målmand, der udstrålede sikkerhed, stor rækkevidde, og var en af de bedste shotstoppers i sin tid.

Han var også en vigtig del af Barcelonas dream team, inden han efter 93-94 sæsonen skiftede til Valencia, hvor han spillede fast i 4 sæsoner inden han lagde støvlerne på hylden.

Højre back

Albert Ferrer

Begrundelse

Sad solidt på højre backen hos Barcelona i stort set et helt årti op igennem 90'erne, og var således også en del af en solid defensiv, der ikke kun kunne forsvare, men også var utroligt gode med bolden. Han var en komplet højre back, der var hurtig, og utrolig disciplineret, og helt klart en af 90'ernes bedste på sin position.

Nåede at spille langt over 200 kampe, og vandt bl.a. 5 Liga trofæer, 1 CL trofæ, og 1 Copa Del Rey trofæ, inden han i 1998 skiftede Barcelona ud med Chelsea, hvor han spillede til hans karriere sluttede i 2003.

Venstre back

Roberto Carlos

Begrundelse

Skiftede til Real Madrid fra Inter i 1996, og sad på pladsen som venstre back i Real Madrid i 10 år. Han startede fra dag 1 af, og vandt i 90'erne 1 liga trofæ, og 2 CL trofæer(hvis man da tæller det i 99-00 med som 90'erne?). En revolutionerende venstre back, der helt klart havde sin styrke fremad banen. Derudover er han selvfølgelig kendt for sin vanvittige sparketeknik, og nærmest urealistisk lange tilløb til sine frispark. Han var i sandhed et fænomen, og en gave til fodbold i 90'erne.

Nåede over 500 kampe for Real Madrid, og scorede 67 mål i processen. Spiller nu i den rige russiske klub Anzhi Makhachkala(fantastisk navn!), hvor man må formode at han hæver kassen.

Central forsvar

Ronald Koeman - Miguel Nadal

Begrundelse

Der var i mine øjne kun en stor kandidat udover disse to, og han er så dejlig fleksibel også at kunne spille midtbane, så der rykkede jeg ham op i stedet for, så jeg kunne få plads til disse to.

Ronald Koeman var udover at være kendt for sin utrolige sparketeknik, også en del af Barcelonas dream team. Scorede 77 mål som forsvarsspiller(!), over 6(!) sæsoner, og han kunne også forsvare på niveau med de bedste i sin tid. Fysisk stærk forsvarsspiller, og med lidt mere speed i benene, så havde han været en af de bedste nogensinde.

Stoppede i Barcelona i 1995, og nåede derfor også at vinde 4 Liga trofæer, og 1 CL trofæ.

Miguel Nadal var en sand leder, og en no-nonsense forsvarsspiller.Var en stor og stærk spiller, der samtidig var utrolig fleksibel. Dog blev han primært brugt i det centrale forsvar, og det er også her jeg synes han var klart bedst.

Spillede for Barcelona fra 1991, til 1999 og nåede over 300 kampe for klubben i denne periode. Han vandt 5 Liga trofæer, 2 Copa Del Rey trofæer, og 1 CL trofæ med Barcelona i 90'erne.

Defensiv Midtbane

Josep Guardiola - Fernando Hierro

Begrundelse

Josep Guardiola var en af 90'ernes absolut bedste defensive midtbaner. Var en utrolig slider, med et godt overblik, og var det perfekte bindeled mellem forsvar, og angreb. Han var en komplet spiller, der gjorde livet meget lettere for Barcelonas fantastiske offensive kræfter, så de ikke skulle koncentrere sig om at forsvare mere end højst nødvendigt.

Nåede næsten 500 kampe for Barcelona i de 12 sæsoner han var på klubbens førstehold, og det kastede 6 Liga trofæer, 1 CL trofæ, og 2 Copa Del Rey trofæer af sig.

Fernando Hierro var i mine øjne bedst som forsvarsspiller, men var også en solid midtbanespiller. Han havde både et solidt overblik, fantastiske lederevner, og var utrolig god defensivt, og kunne derfor uden problem spille både forsvar, og midtbane. Havde også en utrolig evne for at score mål, og lavede i 91-92 sæsonen 21 mål i 37 ligakampe. Alt i alt var han en utrolig komplet spiller, og var utrolig stabil i sine præstationer.

Nåede over 500 kampe i de 14 sæsoner han spillede for Real Madrid, og vandt 3 liga trofæer, 2 CL trofæer, og 1 Copa Del Rey titel med dem i 90'erne.

Offensiv Midtbane

Luis Figo - Michael Laudrup - Rivaldo

Begrundelse

3 af de bedste offensive spillere i 90'erne, og uden tvivl nogle af de bedste kreatører jeg har set spille. Dog var der hård kamp om pladserne, og især Luis Enrique var tæt på at snige sig på holdkortet i sidste øjeblik.

Luis Figo var en fantastisk kreatør, og især på højrekanten var han guld værd. Lavede massere af mål, og massere af assist, og var vel nok den bedste højrekant i verden da han var på toppen af sin karriere. Han var en utrolig tekniker, og en playmaker som få. Kunne både sætte andre i scene, og skabe noget på egen hånd, og var utrolig uforudsigelig i sit spil.

Kom til Barcelona i 1995, og vandt bl.a. 2 Liga trofæer, og 2 Copa Del Rey titler med dem. Han nåede at spille næsten 250 kampe i løbet af sine 5 sæsoner skiftede til ærkerivalerne fra Real Madrid. Nåede også at spille for Inter, og spillede 125 kampe for Portugals landshold i sin flotte karriere.

Michael Laudrup var min favorit 10'er, og han har vel en del af skylden for at vi den dag i dag, hylder Zamorano, Romario, og Stoichkov som nogle af de bedste angribere i deres tid. Han lavede et utal af assist, og var med sit utrolige overblik en af de bedste playmakers i verden. Derudover havde han også en fantastisk teknik, og en elegance i sit spil, som var utrolig sjælden på det tidspunkt. Han var uforudsigelig, og du kunne være sikker på at hvis du som forsvarsspiller slap din markering i bare et nanosekund, så ville Laudrup lave den præcise aflevering der højst sandsynligt ville blive målgivende.

Laudrup var som mange af de andre på listen, også en del af Cruyffs fantastiske dream team, og jeg mener stadig den dag i dag at Cruyffs beslutning om at udelade Laudrup i CL finalen mod Milan var med til at ødelægge Barcelonas dominans. Laudrup skiftede kort efter CL nederlaget nemlig til Real Madrid, hvor han vandt sin 5 liga titel i træk, og er den eneste spiller der nogensinde har vundet den spanske liga 5 gange i træk. I alt spillede Laudrup over 250 kampe i de 6 sæsoner han spillede i Spanien, og i dem scorede han mere end 50 mål.


Rivaldo kom til Spanien så sent som i 1996, og nåede faktisk kun 4 sæsoner. Han havde dog en så massiv indflydelse på sine hold at jeg bare ikke kunne holde ham ude af dette allstar hold. Han startede i Deportivo La Coruna,  hvor han blev deres liga topscorer med 21 mål. Han skiftede så til Barcelona året efter, hvor han vandt The Double, og vandt ligaen igen året efter. Begge gange som holdets ubestridte topscorer. Han blev i hans andet år for Barcelona kåret som både den bedste spiller i Europa, og verdens bedste fodboldspiller af FIFA.

Rivaldo var en fantastisk spiller, der havde det hele. Han var snu, havde en fantastisk sparketeknik, og et sublimt overblik. En playmaker der kunne score mål som en angriber, er uhørt, og han var bare en utrolig spiller da han var på toppen. En af mine alletiders favoritter, og derfor også naturligt med på listen. Han nåede i sine næsten 300 kampe i spansk fodbold at score over 150 mål. I dag spiller han for barndomsklubben São Paulo.

Angreb

Davor Suker

Begrundelse

Okay, denne her var svær, og jeg havde vel 5 navne igennem møllen før valget faldt på Davor Suker. Grunden til det er mere evner, og stabilitet, end det er hans titler. Han spillede nemlig i mange år inden hans storhedstid i Real Madrid for et middelmådigt Sevilla hold, der endte med at rykke ned efter han skiftede. Det forhindrede ham dog ikke i at lave mål på samlebånd.

Davor Suker havde en ubeskriveligt irriterende evne til at stå nøjagtig de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og var utrolig sikker foran mål. Han var også komplet i, og med han både var farlig i boksen, og jævnt hurtig af sin statur, hvilket gjorde ham utrolig svær at dække op. Han skiftede til Real Madrid i 1996, og blev med det samme en succes, og hjalp Real Madrid til at vinde liga titlen i sin første sæson, og året efter Champions League. Han blev liga topscorer det første år i Real Madrid, og nød også godt af succesen på det Kroatiske landshold. Han blev topscorer ved VM i 98, og hjalp nationen til en højst overraskende bronze medalje.

I de 8 sæsoner Davor Suker spillede i Spanien nåede han at spille over 250 kampe, og score et godt stykke over 100 mål.

Formation 4-2-3-1
---------------Zubizarreta----------------
Ferrer-----Koeman--Nadal------Carlos-
----------Guardiola---Hierro-------------
Figo-----------Laudrup----------Rivaldo
---------------Suker----------------------

Det var så mit bud på det bedste spanske hold i 90'erne. Kan i stille et der er bedre?


Husk at følge bloggen på Facebook, for at få opdateringer hver gang der kommer nye indlæg på bloggen, og for andet lir.

16 kommentarer:

  1. At du ikke har raul og redondo er en skandale, toneangivende i to cl titler samt to mesterskaber, især redondo er jo åbenlys.

    SvarSlet
  2. Jeg indrømmer gerne Raul er en fejl, og burde nok være på holdet. Angriber pladsen var utrolig svær, og også spillere som Zamorano,Romario, Bebeto, og Raúl havde jeg i tankerne.

    Jeg synes det er okay at have Redondo ude i stedet for Koeman. Koeman var både med mål, og defensive evner en vigtig brik i Barcelonas 4 mesterskaber og ene CL titel, og det var ham eller Redondo.

    Igen man kan argumentere for begge to. Begge havde stor andel i titler for deres hold, og så er spørgsmålet bare hvem der havde størst.

    SvarSlet
  3. Seriøst, det er en af de mest mangelfulde blogs jeg længe har læst, hvis ikke du har kendskab til spansk fodbold i 90'erne, så lad dog være med at lave en blog herom. Efter at have læst din blog, må jeg indrømme at der er virkelig meget der vækker undren, det mest pinlige er dog uden tvivl, at du ikke har redondo med, du må da være ultra barca fan.. I forbindelse med denne disposition, skal det først og fremmest pointeres, at det ikke var Koeman han skulle hamle op med, da du jo netop bruger Koeman som midterforsvar, men derimod Guardiola. Der er ingen tvivl om at Guardiola var god, men tror mange har et rosenrødt billed af ham i dag(grundet hans nuværende succes), han var på ingen måde nær så god som Redondo, i min optik er Redondo uden tvivl den bedste defensive midt nogensinde, manden var komplet. At du derudover ikke har kongesønnen inde, må igen blot vidne om manglende kendskab til spansk fodbold..

    SvarSlet
  4. Sebastian: Det er ret tydeligt at bloggeren ville skubbe Hierro ned i forsvaret for at sætte Redondo på midtbanen. Er dog af samme mening som dig at Redondo var den bedste def. midt i Spanien i 90'erne.

    Raul er svær når man vælger kun at have 1 angriber på holdet. Der var flere fantastiske angriber i den tid og det er meget lige mellem dem. Man kan så sige at formationen er forkert, da det giver mere mening at spare en def. midt for at få en ekstra angriber på holdet.

    SvarSlet
  5. Formation: 4-3-3

    Målmand, Zubizarreta!

    Venstreback, Sergi eller Roberto Carlos!

    Højreback, Ferrer eller Salgado!

    Midterforsvar, Koeman, Hierro, Nadal eller Frank De Boer!

    Midtbane, Guardiola, Bakero, Luis Enrique, Redondo, Prosinečki, Hagi!

    Angreb, Laudrup, Stoichkov, Romário, Raúl, Ronaldo eller Rivaldo!

    Bænk: (7)

    Michel, Amor, Caminero, Djalminha, Šuker, Bebeto, Zamorano!

    SvarSlet
  6. Hov, glemte vist helt Hr. Figo :-)

    SvarSlet
  7. @ Sebastian.

    Hehe, det er da sjovt som folk tror jeg er Barca fan.

    Faktisk var jeg Real Madrid sympatisør, og for det ikke skal være løgn var en af mine første fodboldtrøjer en Real Madrid med Raul bagpå.

    Arh, jeg synes ikke Redondo var den bedste. Redondo var klasse, og for mig at se var der 3 der stort set ligeværdigt kunne gå ind på holdet som den ekstra defensive midt.

    Der kunne være Diego Simeone som var en nøglespiller på Atletico Madrids gode midt-halvfemser hold der bl.a. vandt the double, Guardiola eller Redondo.

    Igen man kan argumentere for den ene, den anden, og den 3. af dem her, men der var altså ikke meget der skildte dem ad.

    Og ja, at jeg ikke har Raúl med er en fejl, jeg også har indrømmet højere oppe.

    SvarSlet
  8. Desuden er jeg altså kun kæmpe fan af et hold, og det er Liverpool.

    SvarSlet
  9. Til anonym:
    Nej det er overhovedet ikke tydligt, da det direkte af bloggen fremgår, at Koeman er tiltænkt en plads i forsvaret, mens Hierro er tiltænkt en plads på midten. Det sagt er det ikke engang den disposition jeg angriber, men mere at man vælger Guardiola frem for Redondo hvilket i min verden absolut ikke giver nogen form for mening.

    HEMMERSAM:
    Det ser virkelig fornuftigt ud, kan især godt lide at du har Djalminha med, ham og Fran var om nogen årsagen til Deportivo's succes.

    SvarSlet
  10. Ja, Djalminha var en meget undervuderet spiller udenfor la liga, med lidt mere disciplin mht. temperamentet (episoden med træner Irureta), så kunne han være kommet rigtig langt, for han havde talentet og kvaliteterne! Det samme gør sig gældende for David Ginola, Brian Laudrup Ariel Ortega, Gianfranco Zola osv.

    Tænk engang, at både Michael og Brian Laudrup ikke engang var med i truppen i hhv. Barcelona og Milan i CL finalen 1994 - Tager man deres tekniske kunnen i betragtning, så er de i top 10 over de bedste spillere i 90erne - de sad begge på tribunen!

    Men lad os fortsætte med la liga of the 90s.

    SvarSlet
  11. @ Sebastian

    Jeg går ud fra du er Real Madrid fan. Jeg tror nok der er mange delte meninger om hvem der er den bedste defensive midt nogensinde, og jeg er sikker på der er mange der nok skal nævne både Redondo, og Guardiola.

    Jeg synes dog det er underligt du overhovedet ikke kan se hvorfor jeg har valgt Guardiola i stedet for Redondo. Han var omdrejningspunktet på et af de mest fantastiske hold der var i 90'erne, og er en af de spillere der vandt flest titler i det årti. Jeg siger ikke det var en klar sejr, men det er mine argumenter for det.

    Fordi som spillere mener jeg virkelig ikke der var særlig stor forskel på dem kvalitetsmæssigt. Hvis du mener anderledes, så er det fair nok, men som jeg ser det var der ikke meget der adskildte dem.

    @ Hemmersam

    Jeg synes du mangler at overveje Diego Simeone, ellers et godt hold, og stortset alle spillere også med i mine overvejelser da jeg satte holdet. Som du kan se var det en svær opgave i og med ingen er enige.

    SvarSlet
  12. @ Hemmersam

    Sådan var det jo desværre dengang, med reglen om 3 udlændinge. Jeg synes også at især Cruyffs beslutning om at udelade Michael var en af de største fejl han begik, da han nærmest solgte ham i det sekund han tog beslutningen.

    Ortegas store problem var jo at han ikke kunne slå igennem i Europa, og jeg kan huske da han kom til Valencia i sin tid, og var omtalt som den næste Maradona(og måske endda potentialet til at blive størrere), og han faldt helt igennem.

    Zola synes jeg tilgengæld ikke var undervurderet. Han var elsket i både Italien, og England. David Ginola var for mig at se en af de bedste venstrekanter i England i 90'erne, og var jo også en del af Newdcastles store satsning dengang.

    Brian Laudrup lavede det fornuftige valg, og skiftede til Rangers, for at få noget stabilitet, og der blev han en legende, som de stadig elsker på Ibrox, så den historie havde da en lykkelig udgang. :)

    SvarSlet
  13. Ja Simeone (becks... lol), men sys han var bedre i Inter og Lazio. Min pointe med de nævnte spillere var, at de ikke nåede den absolutte top blandt de bedste, nr 1, den bedste... kald det hva man vil, mem de havde kvaliteten ihvert fald og de gjorde det også godt, men blir ikk anerkendt som de allerbedste i gamet, desværre. Iván de la Peña er endnu et eksempel.

    Michael Laudrup blev iøvrigt kåret som den bedste udenlandske spiller i de sidste 25 år i la liga fra 1974-1999 - nogen herinde som ikke har ham med på deres la liga hold?

    SvarSlet
  14. Men ja, længe leve Jean-Marc Bosman! Hmm...

    SvarSlet
  15. @ HEMMERSAM

    Sådan vil det desværre altid være, hvis du ikke høre til de bedste af de bedste, og er med på titelvindende hold over en længere periode, har folk en stor tendens til at glemme en.

    Jeg indrømmer blankt at jeg blev nød til at tænke længe over spillere som Bebeto, Caminero, Simeone, f.eks fordi det ikke var "flashy" spillere i 90'erne, men når man tænker over dem var det alligevel spillere der havde en kæmpe indflydelse på deres respektive hold, og leverede over flere sæsoner.

    Som sagt. Det er nemmere at huske spillere der vinder massere af titler, end det er at huske spillere som måske er ligeså gode, men bare ikke spiller på de rigtige hold. F.eks Le Tissier i Southampton.

    SvarSlet
  16. Jeg synes det er synd at undlade Ronaldo9 og Raul.
    Ronaldo tilbragte måske ikke mange år i 90'erne i spanien, men i hans tid i Barcelona var han undoubtly den bedste fodboldspiller nogensinde.

    Raul har andre kommenteret på, så det vil jeg ikke gå i dybden med.

    SvarSlet