En mand. En klub. 3 European Cups.

Jeg er en mand der værdsætter folks pæne ord, og bliver motiveret af dem. Derfor har jeg også valgt på flere opfordringer at fortsætte serien om Liverpools magiske år.

Overskriften dækker over Bill Shankly's højrehånd i hans tid i Liverpool Bob Paisley.

I denne blog vil jeg beskrive hvordan denne mand brugte 44 år i den klub han elskede, og gjorde Liverpool til det vel nok bedste eurpoæiske mandskab i 80'erne.

Personen Bob Paisley

Bob Paisley, var modsat Shankly meget stille, og slet ikke så karismatisk som manden han afløste som Manager i 1974, men der var stadig ingen der tvivlede på at Paisley var det rigtige valg til den vigtige stilling.

Han havde nemlig en utrolig mængde viden, og erfaring ikke mindst fra sin tid under Shankly, og ligesom Bill Shankly, brændte han for klubben, og levede nærmest kun for den. Dog blev han forelsket i klubben på en anden måde end Bill Shankly.

Shankly forelskede sig i Liverpool, pga de legendariske fans, og mentaliteten hos dem. Loyaliteten for holdet, selvom de var i det dybeste mørke i 50'erne, med den ene fiasko efter den anden, var noget der havde givet Shankly kæmpe respekt for de røde fans fra Merseyside.

Paisley, og Shankly.

Hvor Shankly først kom til som Manager, så var Bob Paisley Liverpool spiller allerede fra 1939 af. Han var en stor sportsentusiast, og spillede både Cricket, Hockey, og Fodbold. Dog var fodbolden hans helt store kærlighed, og hans drøm var at spille for Sunderland. En drøm der heldigvis for mange Liverpool fans verden over, ikke gik i opfyldelse pga. de ikke mente han var høj nok til at kunne være brugbar.

Liverpool samlede den dengang 20 årige Paisley op, fra amatørklubben Bishop Auckland. 2. Verdenskrig lå dog lige om hjørnet, og Bob Paisley blev indkaldt til hæren, hvilket skulle få en stor betydning for hans forhold til Liverpool.

Næsten alle i det regiment som Paisley var en del af var nemlig fra Liverpool af, og da Paisley brugte 4 år af sit liv i hæren, så var det naturligt at han, og kammeraterne i hæren udviklede et bånd, og hans respekt for scouserne, og deres mentalitet var skabt.

Han vendte tilbage til Liverpool i 45-46 sæsonen, og tilbragte 9 år, som spiller inden han trak sig tilbage d. 4 maj 1954. Den dengang 35 årige Paisley, nåede at være en del af Liverpools centrale forsvar i 253 kampe, og vandt 1. Divsionen en enkelt gang.

Paisley havde dog studeret fysioterapi, og da han i forvejen var meget respekteret for sin taktiske viden, og var elsket af alle i klubben fordi han havde den legendariske "Never Say Die" attitude som scousers elsker. Derfor var det meget naturligt at han gik direkte ind i en stilling som reserveholdstræner.


Det bedste makkerpar i historien?

Imens Liverpools førstehold havde svært ved at vinde kampe, så drønede reserverne der var ledet af Bob Paisley, derudad. Liverpools førstehold var på vej imod den værste placering nogensinde i klubbens historie, og led i samme sæson det største nederlag i klubbens historie på 9-1 til Birmingham.

Shankly, og Paisley.

Bob Paisleys reserver, sluttede nr 2. i den mere lokale, og langt fra ambitiøse centrale league, kun overgået af Manchester Uniteds legendariske "Busby Babes".

Selvom Liverpool var igang med den historisk dårligste tid i deres mere end 100 år lange levetid, så nød Bob Paisley stadig personlig succes, og da Liverpool fyrede manager Don Welsh i maj 1956, efter 3 sæsoner uden

oprykning, så blev Bob Paisley forfremmet til førsteholdstræner. Den daværende førsteholdstræner blev ligeledes forfremmet til Manager, men missede oprykningen 3 gange, inden Bill Shankly blev hentet ind, og fik ryddet op.

Bill Shankly var manden der fik skabt ro, og orden i en klub der på daværende tidspunkt ikke havde meget
styr på tingene, og han skabte The Boot Room. Han gjorde rigtig mange ting for klubben, men grunden til jeg ligger vægt på The Boot Room, er at han ikke gjorde tingene alene.Bill Shankly, arbejdede nemlig meget tæt med de andre trænere, som dengang var Bob Paisley, Joe Fagan, og den lidt mindre kendte, Reuben Bennett. De udvekslede idéer, snakkede taktik, og ingen af dem var ens.

John Toshack

"Bill Shankly and Bob Paisley taught me everything I know. If you talk like Shanks and think like Bob you can't go far wrong."

Paisley var et taktisk geni, og mange mener at Liverpool havde den perfekte kombination, i Shankly/Paisley. Shankly var den karismatiske, højtråbene person, med en mening om alt, hvorimod Bob Paisley var en stille, og rolige type, som havde massiv viden omkring fodbold, og var virkelig dygtig til at lære fra sig. 

Når det er sagt, så var alle trænere i det daværende Boot Room, naturligvis hamrende dygtige trænere, hvilket man også kan se på deres meritter, men der var alligevel store forskelle på dem, som gjorde at de som trænerteam var tæt på perfekt.

Bob Paisley, blev i 1971 forfremmet til assisterende manager, og da Bill Shankly 3 år senere trak sig tilbage så blev Paisley tilbudt jobbet som manager for Liverpool. Der var bare et problem. Bob Paisley var slet ikke vild med ideen om at blive manager!


Gennembruddet

Phil Neal. Et af mange af Paisleys fund

Han endte dog med at sige ja, men ifølge hans kone Jessie, så var hans grundlag for at takke ja til jobbet at han var bange for at en manager udefra ville komme, og tage en masse andre fra sin trænerstab med sig, så han tog jobbet for at være sikker på at de mennesker der var skyld i Liverpools succes, stadig var der når den nye sæson begyndte, og at de var sikret et job.

Det var dog ikke alle der var lige sikre på at Bob Paisley var det rigtige valg. Shankly var som sagt karismatisk, og lignede på alle måder set udefra en mand der alene havde rejst Liverpool fra en anonym tilværelse i 2. division til at være et storhold. Bob Paisley var jo bare uddannet fysioterapeut, tidligere spiller, og uden nogen former for erfaring som manager. Der var mange spørgsmålstegn, og kritikerne var skeptiske for om valget af Bob Paisley var det rigtige.

Han havde heller ikke en nem start som Liverpool træner. Resultaterne i starten var svingene, og Bill Shankly troppede forsat op på træningsanlægget i Melwood, hvor spillerne fortsatte med at kalde ham boss. Det førte dog til en ærgerlig situation, hvor han fik "karantæne" fra træningsanlægget, så Bob Paisley kunne få arbejdsro, og få lov til at sætte sit præg på truppen. Det var trods alt ikke Shanklys hold mere.

Ligesom Shankly, hentede Paisley ikke mange store navne. Han hentede ukendte spillere, og gjorde dem til stjerner, hvilket var et af hans varemærker. Phil Neal, Terry McDermott, og en ung lokal spiller ved navn Jimmy Case, blev hentet fra den lokale non-league klub South Liverpool, i den første sæson, og alle skulle gå hen og blive nøglespillere i fremtiden.

Phil Thompson (tidligere Liverpool spiller)

"He bought players and moulded them together to create great teams. People talked about him as 'Uncle Bob', but he was as ruthless as they come. Anyone who worked under him, as I did, knows that. He could be hard but he went about it in the right way and was quite gentlemanly about it, for all his rough edges. He had a genius for creating teams."

Bob Paisley valgte i sin første sæson ikke at ændre på meget, og kørte med næsten samme trup som Bill Shankly efterlod. Det rakte til en 2. plads men var bestemt ikke tilfredsstillende for Paisley. For som han selv udtalte efter sæsonafslutningen. "We never celebrate 2nd places here."

Hans hold var formet, og han var yderst tilfreds med det. Han hentede aldrig mere end 3 spillere om året i den tid han var i klubben, og jeg tror ikke mange andre managers har ramt rigtigt med så mange køb som Paisley. Hans øje for talent var formidabelt, hvilket skulle vise sig at være vigtigt for Liverpools fremtid.

I sin anden sæson som manager i 75-76 lykkedes det Paisley med en blanding af stammen fra Shanklys tid, med sine egne nyindkøb at vinde både 1. Division, og UEFA Cuppen hvor man slog Club Brügge i finalen.

Liverpool havde et fantastisk hold i den sæson, med en jerndefensiv bestående af bl.a. Phil Neal, Emlyn Hughes, og med en af Englands bedste målmænd nogensinde Ray Clemence som ankermand. Midtbanen bestod bl.a. af den tidligere Arsenal angriber Ray Kennedy, som Bob Paisley gjorde til en af de bedste venstre wings i landet. Derudover var midtbanen også besat af folk som, Steve Heighway, Jimmy Case, og manden med flest kampe i historien for Liverpool Ian Callaghan. Angrebet blev ledet af legenderne John Toshack, og Kevin Keegan.

Kort sagt et fantastisk hold, som man ikke skulle tro kunne blive meget bedre. Men det blev det.

Næste del af bloggen om Bob Paisley vil blive postet i løbet af weekenden på siden. Husk at blive fans af Blog Og Sport på Facebook!