mandag den 11. juli 2011

90'ernes Hold: Danmark

Nogen af jer hader mine nostalgi trip, andre elsker dem. Til begge grupper, kan jeg fortælle at det her er det sidste nostalgi trip for denne gang fra bloggerens side, og vi slutter af med et kig på mit personlige Superliga allstar hold fra 90'erne.


Jeg vil gerne understrege at det er på baggrund af min egen subjektive vurdering at spillerne er valgt, og det var utroligt svært på mange pladser, hvor der var flere der kunne tage over. Det har som altid været sjovt at kunne grave i arkiverne og mindes de gode 90'ere, med en masse fantastiske spillere.

Her er mit allstar hold for Superligaen.

Træner

Ebbe Skovdahl

Begrundelse

En af de mest succesrige trænere vi har haft i dansk fodbold. Han styrede Brøndby med hård hånd op igennem det mest af 90'erne, og gjorde dem til en magtfactor i dansk fodbold i midten af årtiet. Han gjorde Brøndby til mestre 3 gange i træk i det årti, og indførte en nærmest international måde at spille på, med spil på et teknisk højt niveau, og hurtigt genpres når man mistede bolden. Det kunne være Henrik Jensen skulle vise Brøndby kampe fra midt 90'erne i den næste uges tid, så han kan opildne hans trup, fordi den måde de spillede på, det var selv jeg som ung FCK fan imponeret af(selvom jeg naturligvis ikke var meget for at indrømme det når min egen klub lå og rodede rundt i bunden).

Vandt derudover også 2 pokaltitler inden han i 1999 drog til Aberdeen, og senere FREM, hvor han i 2005 stoppede sin flotte trænerkarriere.

Målmand

Lars Høgh

Begrundelse

Her kunne man vælge både Lars Windfeld, Lars Høgh, og Mogens Krogh og jeg ville ikke brokke mig over nogen af valgene. Lars Høgh får dog min stemme, fordi han var bare fantastisk. Jeg kan se kampen mellem OB, og Madrid igen, og igen og bare nyde kampen som helhed, men især pga. Høgh'ens redninger. Han vandt desuden som den eneste målmand det gyldne bur 3 år i 90'erne, og det tæller selvfølgelig også som et plus. En fantastisk person, og en fantastisk målmand, med en fantastisk karriere, der bød på over 800 kampe for OBs førstehold.

Vandt to pokaltitler med OB i 91, og 93.

Højre back

Søren Colding

Begrundelse

Thomas Helveg, eller Søren Colding? Det var det valg jeg stod overfor, inden jeg besluttede mig for at gå for Søren Colding. Var en rigtig wing back, hvilket vi ikke havde mange af dengang. Han var rigtig god med bolden i fødderne, og samtidig også god defensivt. Han spillede i Brøndby i 7 år, og nåede tæt på 200 kampe for klubben inden han skiftede til Bochum. Han var ligeledes en del af det succesrige danske landshold der i 1998 nåede kvartfinalerne ved VM i 98, og gjorde en rigtig god figur som jeg husker det.

Venstre back

Michael Schjønberg

Begrundelse

Kender i det når man har på fornemmelsen at man har glemt en, men ikke kan finde ud af det? Jeg håber i har forslag til hvem jeg kan have glemt, men indtil da har jeg valgt Michael Schjønberg som venstreback. Han havde nogle rigtig gode sæsoner i OB i midten af 90'erne, og var en solid venstre back, der ligesom Søren Colding også var rigtig god med bolden i fødderne. Han ejede også venstrebacken på landsholdet fra midten af 90'erne, og op til år 2000, hvor Jan Heintze slog ham af.

Centralt forsvar

Dan Eggen, og Per Nielsen

Begrundelse

Det var svært at udpege den centrale forsvarsduo, og var noget jeg måtte tænke mig rigtig godt om. Valget af Per Nielsen var meget nemt, men hans makker var svær at finde.

Jeg endte dog med at vælge Dan Eggen. Nordmanden med det store garn, var en høj og hovedstødstærk spiller, og var en vigtig brik på Brøndbys hold i midt 90'erne. Han var en rigtig kult figur ude på vestegnen, og efter stor personlig succes i flere sæsoner skiftede han i 97 til Celta Vigo. Han nåede over 100 kampe for Brøndbys førstehold, og er faktisk eneste udlænding på det her hold.

Per Nielsen. Meget kan man sige om ham, og selv som FCK'er må jeg bøje mig i støvet. Jeg har alt mulig respekt for den mand, og han havde en rigtig flot karriere. Spillede hele sin karriere i Brøndby, og var en fysisk stærk forsvarsspiller, som man slog sig på. En ægte leder, og fighter, og er en type alle trænere ville elske at have på holdet. Han gik altid forrest når der skulle kæmpes, og sådan noget har jeg bare respekt for.

Central midtbane

Kim Vilfort, Stig Tøfting, Morten Bisgaard

Begrundelse

Det her blir en lidt atypisk opstilling, da det kommer til at blive en oldschool 4-3-3 opstilling, med 3 centrale midtbaner, og wingbacks. Det er jo trods alt 90'erne det her!

Kim Vilfort
var en no brainer. En af heltene fra EM i 92, var en dominerende figur på Brøndbys hold, og landsholdet langt op igennem 90'erne. Kendt som en målfarlig midtbanespiller, og en playmaker, og vandt bl.a. prisen som årets spiller i 91. Han nåede i sine 12 år i Brøndby, over 400 kampe, med over 70 mål til følge. Han stoppede på landsholdet i 1996, efter at have spillet 77 kampe, og 2 år senere stoppede han så i Brøndby i en alder af 35 år.

Stig Tøfting har jeg valgt som slideren på midtbanen. Han spillede en stor del af 90'erne i AGF, og er en af de bedste defensive midtbanespillere vi har haft i Danmark. En arbejdshest, og en slider, og en fightertype. Det er sådan en type man bare hader at spille overfor, fordi han er overalt på banen, og du får ikke et sekund i ro med bolden, før han er over dig. Personligt var jeg vild med Tøftings indstilling på banen, for han kunne simpelthen få sit vinderinstinkt til at smitte af på holdet, og sådan noget er fedt som neutral seer at se. Derfor var midtbane kombinationen med Gravesen, og Tøfting, også så legendarisk. Nøj jeg savner den.

Morten Bisgaard er vel nok den største overraskelse, men jeg må indrømme jeg husker tydeligt Bisgaard fra sine unge dage. Godt nok mest som højre midt i sine unge dage, men det bruger vi ikke her, og senere var han også en glimrende offensiv midt. Han havde en fantastisk teknik, godt overblik, massere af fart i støvlerne, og hvor er det utroligt at han aldrig fik mere end 8 landskampe. Jeg synes han var en fantastisk undervurderet midtbanespiller, der dog fik meget af sin karriere ødelagt pga. skader. Spillede også senere for Udinese, FCK, og Derby inden han vendte tilbage til OB og afsluttede sin karriere i 2009.

Angreb

Ebbe Sand, Peter Møller, Erik Bo Andersen

Begrundelse


Jeg ville have valgt at spille 4-4-2 til at starte med, men da jeg så jeg blev nød til at efterlade flere topangribere som Thomas Thorninger, Miklos Molnar, og en af ovenstående ændrede jeg det. Det ville simpelthen være en skændsel ikke at have disse 3 legender med.

Ebbe Sand er vel nok en af de bedste angribere vi har haft i den danske Superliga nogensinde. Selvom han var en hovedstødsstærk spiller, der var fysisk stærk, havde han altså en glimrende teknik, og hurtighed der gjorde ham meget alsidig. Læg dertil en målnæse på niveau med de bedste danske angribere, og du har grundene til at han er på holdet. En fantastisk angriber, jeg virkelig nød at se.

Peter Møller
har været liga topscorer 2 gange i 90'erne, og har yderligere en gang scoret 22 mål hvor han dog blev overgået af Miklos Molnar der scorede hele 26 gange i den sæson. Han var en imponerende target man, der var en god afslutter, og havde et fantastisk venstreben. En akavet type, som mange sikkert hader, men personligt har Peter Møller altid været en favorit i min bog. En rigtig god boksspiller, der altid lavede mange mål i den danske liga.

Erik Bo Andersen!
Den Røde Romario! Han var fantastisk. En sand goalgetter, der havde en kæmpe andel i AaBs mesterskab i 94-95 da han blev ligatopscorer med 24 scoringer det år. Han imponerede ligeledes i den efterfølgende sæson med 13 scoringer i 20 kampe inden han blev solgt til Glasgow Rangers. Han var en stor gut på næsten 190 cm, men var samtidig en hurtig angriber, hvilket gjorde ham til en unik spillere. Desværre blev hans karriere meget ødelagt pga en masse skader, og derfor blev han aldrig nogen stor succes efter hans korte ophold i Rangers.


Formation: 4-3-3

--------------Høgh-------------------
Colding--Eggen----Nielsen--Schjønberg

-----Bisgaard-Tøftiing-Vilfort-----------

-----Andersen--Møller--Sand----------

Hvem skulle være på jeres Superliga allstar hold? Thorninger? Molnar? Brian Steen Nielsen? Eller måske Martin Jørgensen, Lars Højer, eller Jesper Grønkjær? Kom med jeres bud i kommentarfeltet.


Husk også at i kan støtte bloggen ved at følge den på Facebook, og i vil samtidig få opdateringer hver gang der kommer nye indlæg.

6 kommentarer:

  1. Sjov og udemærket Blog.
    Den bærer dog en smule præg af senhalvfemser :-)

    Hvor er Henrik Larsen, Claus Jensen. Morten Wieghorst. Man må heller ikke glemme at Carsten Fredgaard var outstanding inden han blev solgt til Sunderland.
    Og hvad med et par rødhårede tvillinger ? :-)

    /Nicolai

    SvarSlet
  2. @ Nicolai

    Jeg har skam ikke glemt dem du nævner, men det er ikke nemt at stille et hold baseret ud fra et årti, og gør det mest fordi jeg synes det er sjovt, og nostalgisk.

    Kan næsten gætte mig til at du er Lyngby mand, siden du nævner gamle Lyngby spillere, men jeg synes bare mange af Lyngbys profiler hurtigt røg videre, inden de for alvor fik sat sit aftryk i 90'erne.

    Jeg kiggede skam på alle dem du nævner, pånær lige Wieghorst da jeg helt havde glemt han var en del af Lyngby i starten af 90'erne, og hvis jeg skulle have valgt et hold baseret på personlige favoritter så ville jeg både have Carsten Fredgaard, og Martin Johansen med på holdet.

    Jeg har bare prøvet at gå ud fra det præg spillerne satte på ligaen, og hvor meget man opnåede, og selvfølgelig evner, og ud fra det prøvet at sætte det bedste hold set fra et objektivt synspunkt :)

    SvarSlet
  3. Hvilket herligt minde. Fodbold i 90'erne...Dengang aarhus fremad overraskede alt og alle ved spille sig op i faxe kondi ligaen og endda i sådan en hast, at de har danmarksrekorden i oprykning...

    Dengang AB var gode og angriberne bankede mål ind som havde de aldrig prøvet andet...

    Det er et godt hold du har sat, men personligt havde jeg skiftet Martin Jørgensen ind i stedet for Bisgaard og thorninger i stedet for Møller...Men det er svært kun at sætte et hold...

    Bare tænk på spillere som Allan Nielsen, bo hansen marc rieper, mogens krogh, auri skabalius. Hele AB's hold med BSN, Jan Michaelsen, Rene Henriksen, Peter løvenkrans...Osv

    SvarSlet
  4. God blog fra en anden tid......Dengang Superligaen stadig bestod af primært danske spillere.

    Et lille bidrag:

    Jes Høgh (han var trods alt på landholdet modsat Per Nielsen)

    Heine Fernandez (man må giv ham at han scorede mange kasser)

    Peter Nielsen (Gudsbenådet midtbanespiller i Lyngby og FCK)

    Bjarne Goldbæk (han spillede nok bare i FCK på det forkerte tidspunkt - iøvrigt nok en af de største krukker, men ren kult på Østerbro)

    Mark Strudal (om ikke andet så for underholdningens skyld - Vi savner lidt "kick ass" attitude i dag :-)

    SvarSlet
  5. Per Nielsen og Morten Bisgaard burde slet ikke være med i bowlen af kandidat. Det kan du gøre bedre, er jeg sikker på.

    SvarSlet