fredag den 19. august 2011

Vilje. Mod. Kynisme!

Min mor har altid lært mig at har man ikke noget fornuftigt at sige skal man holde sin mund. Det samme må gælde at blogge, så det er ikke fordi jeg er død, eller at bloggen er det. Jeg synes simpelthen bare der har været for lidt at interessant at skrive om.

Nok om mig. Nu til det, som det virkelig gælder. Nemlig en evaluering af de danske hold i Europa

Overskriften siger Vilje, Mod, og Kynisme. Det er i mine øjne de faktorer der gjorde udslagene i de 3 europæiske kampe, hvor danske hold var involveret. Et hold skuffede, et hold gjorde det suverænt, og et hold gjorde det en smule bedre end jeg personligt havde forventet. Der er ikke nogen tvivl om hvem der er hvem, men lad os kigge lidt dybere i det, og se hvad de forskellige hold skal gøre i returkampen.

FC København vs Plzen

Jeg har nu læst kommentarer på diverse forums, omkring hvor stærke Plzen er, og hvor arrogante FCK er i deres indstilling. Det sjove er at alle disse kommentare er kommet efter nederlaget.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Jeg mener ikke at FCK undervurderede Plzen, og jeg mener heller ikke Plzen var imponerende. Hvordan helvede taber man så 1-3 i en CL playoff kamp?

Jo det gør man ved simpelthen at spille på så lavt et niveau, som FCKs midtbane gjorde, og have verdens mest upassende taktik, mod et hold som Plzen. Jeg tror ikke at det var fordi FCK undervurderede dem(fordi det nægter jeg at tro på at professionelle sportsfolk gør op til en af karrierens vigtigste kampe), men det var tydeligt en ukoncentreret og forvirret indsats der blev leveret.

Tak for det Roland Nilsson. Tusind tak for at smadre et idiot sikkert koncept, og give omdrejningspunktet på FCKs midtbane Claudemir en total håbløs rolle som 10'er.

Det er common knowledge for alle der ser fodbold at den spiller du vil have bolden mest i fødderne på, er din spilfordeler. FCKs spilfordeler er pt Claudemir, og derfor skal han ikke placeres som 10'er, når han kan udfylde samme rolle, og mere til som 8'er. Derudover ville det måske give lidt mere stabillitet til en midtbane der ikke formåede at være bevægelig, eller at smide bolden de rigtige steder hen.

Jeg har set TK blive hængt ud i medierne, hvilket er fair nok, men Christian Grindheim var i min optik ligeså elendig. De havde begge to samme fejl, nemlig alt for mange fejlafleveringer, og for dårlige tilbageløb.

Plzen spillede en god disciplineret, og kynisk kamp, men ærlig talt så synes jeg det er svært at bedømme deres taktiske styrke, og deres mentalitet når de ikke bliver sat mere under pres.

Det er netop det jeg håber at se, for det var det der skulle være sket i Parken. Plzen skulle være presset i bund, og mærke at det her er CL, og at de spiller på en statistisk set meget svær udebane. Det var de ikke i nærheden af at mærke, og derfor kunne de nemt og elegant komme igennem kampen, med tanken om "hey det var da ikke så slemt det her".

Fadæse, uden tvivl. Det er dog ikke umuligt at vende. FCK skal nok få chancerne i tjekkiet, og jeg ved udmærket godt at tjekkiske hold er stærkere hjemme end ude, men udover kynismen så var jeg ikke imponeret over indsatsen fra tjekkerne. De leverede intet der gjorde at jeg ville frygte dem, som hold, men FCKs indsats var simpelthen så tandløs at jeg sjældent har set noget lignende.

Hvad skal FCK så gøre i udekampen? Jo de skal spille på deres rutine, og sætte dem under et gevaldigt pres fra start. De kan tillade sig at lukke et mål ind, så jeg ser ingen grund til at holde sig tilbage. Hvis FCK får det første mål tidligt, så er det umuligt at se hvordan tjekkerne vil håndtere det. Derfor må det være 1. prioritet. Nemlig at være virkelig offensive, og aggressive fra start af, for at ryste tjekkerne, for det er i mine øjne FCKs eneste chance.

Jeg tør dog vædde med at vi ser en konservativ tilgang til tingene, hvor man håber på kynisme, og man med sin vante spillestil vil kunne skabe nok. Jeg håber det ikke, men sådan tror jeg det vil blive. Det vil give FCK en mindre chance for at kunne ryste tjekkerne, og det er nøglen til at lave 3 mål i mine øjne.

Nå ja. Hvis Roland Nilsson skulle læse med, så gør mig en tjeneste. START NU MED MORTEN NORDSTRAND. Jeg har aldrig fattet hvorfor den mand ikke starter inde. Jeg ved godt han er lille, og ikke har fysik, men så er det da godt man har N'Doye til at levere det. Han kan bidrage med en masse ting som FCK mangler, han er en sublim spilstation, har et godt blik for spillet, og næse for mål. Han var et frisk pust i hjemmekampen, og jeg håber virkelig snart han får chancen fra start så han kan finde en rytme. For han er en klassespiller.

OB vs Villareal

So good, they named him twice!
Jeg må indrømme at jeg var ligeså meget i ekstase, som min en af mine gode venner der også er OB fan. Hvilken flot indsats, og jeg kan ikke andet end at løfte på den hat jeg ikke har, og vise min respekt for OB. Hold kæft en mandfolke indsats, og OB beviser hvor langt man kommer med fight og mod.

De turde at spille fodbold mod Villareal, og de havde modet til at gribe chancen. De leverede en stor fysisk indsats på midtbanen, hvilket gjorde at de faktisk var mere på bolden end man kunne forvente. Stor indsats af Traore, Djemba-Djemba, og HHA. Selvfølgelig også flot indsats af resten af holdet, men netop de 3 gjorde at man faktisk havde bolden, så meget som man havde.

Der blev løbet, der blev fightet, og de fik sat sig igennem fysisk. Det var virkelig en forfriskende oplevelse at se et hold af OBs kaliber turde spille med deres normale koncept, i stedet for som f.eks FCK at gå væk fra hvad der virker, og prøve at indrette sig efter modstanderen.

OB holdt Villarreal til hvad man minimalt kunne forvente de ville skabe, og så var de heldige at Villareal ikke var mere kyniske, men ellers var der intet held i OBs indsats. Det var ikke ufortjent at Villareal tabte, jeg ser i hvert fald intet grundlag for at kunne kalde OBs sejr ufortjent.

OB havde da ligesom Villareal nogle pæne chancer, men de formåede ikke at udnytte dem. Derudover. Det ville svare til at FCKs sejr var ufortjent, for de havde da også bolden i langt det meste af tiden, og de skabte da også 3-4 gange så mange chancer som Plzen. Det synes jeg heller ikke var ufortjent.

Hvis man ikke udnytter sine chancer, og begår fejl i den anden ende af banen, så fortjener man at tabe i min optik. OB var kyniske, og scorede på en af deres få chancer, og det var skønt.

På udebane skal taktikken være stortset den samme, omend der skal være kortere imellem kæderne, da Villareal med stor sandsynlighed vil stå længere fremme på banen end i første opgør. Spilstationerne skal derfor være tættere på hinanden, så man ligesom i første opgør ikke lader Villareal have bolden 70-80% af tiden. Så vil man køre helt død til sidst, og det ser jeg ikke at OB vil kunne holde stand imod.

Derudover så gjorde de også det geniale, som man skal gøre mod spanske hold, nemlig sørge for de ikke kommer indover midten. Vi så FCK gøre det imod Barcelona, og AaB gøre det imod Villareal. De skal nemlig ud på kanterne, og tvinges til indlæg, fordi i felterne er OB uden tvivl det stærkeste hold. Kan de holde dem fra små kombinationer ude foran feltet, så er meget vundet.

Jeg siger ikke man skal pakke sig helt, fordi der skal en stor portion held til for at holde Villareal fra at score på egen bane, og derfor skal man satse på de hurtige omstillinger, og dødboldene. Det er OBs styrke, og for at være ærlig, så kunne de ikke ønske sig et bedre scenarie. Jeg har svært ved at tro på at det kan lade sig gøre, men omvendt vil jeg sige, at det var tydeligt at se at Villareal var frustrerede over den fysik OB kom med, og det er det der er deres chance. Jeg håber OB kan levere en mandfolkepræstation som de gjorde i onsdags, og levere en solid præstation.

Ryger de i EL, så er det tough luck. De har bevist at man skal have respekt for dem, og de har bevist overfor sig selv, at de er en solid enhed, og jeg tror de vil gøre det godt. Uanset om den står på EL, eller CL efter næste tirsdag.

FC Nordsjælland vs Sporting Lissabon

DKs største forsvarstalent?

For anden dag i træk bevist et dansk hold hvor langt man kommer ved at stole på sit koncept, og ikke lade sig kure af at det er sæsonens vigtigste kamp. FCN turde at spille bold imod Sporting, og selvom det var tydeligt at der var stor forskel på niveauet, så kæmpede FC Nordsjælland utrolig flot, og fik efter en god anden halvleg, et ok udgangspunkt med til Portugal.

Når det så er sagt, så var det da en utrolig dårlig præstation fra portugisernes side, og det var flot af Kasper Hjulmand at satse på de mere offensive typer i Andreas Laudrup, og Tobias Mikkelsen, da han så at der var muligheder for at true Sporting. Grunden til jeg synes det er flot er at han ved at med de 2 spillere, så vil det nok give flere muligheder offensivt, men også klar mindre støtte til backsne, men den chance tog han, og det var lige ved at give pote.

Jeg synes ikke man kunne forvente mere af FCN. Jo en mindre fejlfri første halvleg, men det var tydeligt at se der var lidt nervøsitet, og at man skulle vende sig til det meget høje pres Sporting kom med. Udover det så leverede de en rigtig flot indsats, med langt mindre antal fejl end jeg havde forventet.

Jeg tror dog ikke de vil kunne klare den i Portugal. Man så i glemt i går Sportings klasse, og hvor lidt der skal til før man er igennem til store muligheder. Jeg forventer at Sporting vil sidde klart mest på kampen i Portugal, og det vil gøre FCNs muligheder endnu mindre, hvis man vælger samme startopstilling.

Netop her har Kasper Hjulmand et kæmpe spørgsmål der skal besvares. Vælger man det defensive udgangspunkt, og går efter at holde nullet i Portugal, eller vælger man at starte med at gå lidt mere offensivt til værks?

Med det mener jeg selvfølgelig, og man vil starte med Laudrup, og Mikkelsen på banen, for at få noget fart i kontraerne, eller om man vælger samme opstilling som i første opgør.

Grunden til jeg synes det er så stort et spørgsmål er fordi at jeg mener at Laudrup, og Mikkelsen slet ikke har samme defensive styrker som Lawan, og Beckmann har, men omvendt så har de mere fart end de to. Netop fart er nøgleordet, fordi at FCN kommer til at have endnu mindre boldbesiddelse, og presset kommer til at være endnu højere oppe på banen i returopgøret, hvilket gør valget endnu sværere. For det indbyder nemlig til hurtige omstillinger.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg ville gøre som træner. Jeg ville ikke bebrejde Kasper Hjulmand for nogle af valgene, men jeg må tilstå at jeg nok ville starte med Laudrup, og Mikkelsen på banen i returopgøret, alene af den grund at jeg ikke forventer at FCN vil kunne holde Sporting fra fadet uanset hvad opstilling de kommer med, og derfor vil være nødt til at score. Derfor hellere gå efter at score først, end at håbe på man kan holde dem til maks 1 mål, og så lave den klassiske, og satse alt det sidste kvarter.

Jeg har svært ved at se hvordan FCN skal kunne klare den, fordi Sporting spillede på like 30-40%, og alligevel ville det ikke have været ufortjent hvis de rejste hjem med en sejr i bagagen. Man må formode at de ikke levere sådan en indsats i næste uge, og så bliver det ekstra svært.

Dog har jeg set større overraskelser ske, så fingers crossed for at FC Nordsjælland kan have heldet, og kynismen med sig, og levere sensationen. Det vil være virkelig godt for dansk fodbold med 3 hold i Europa.



Hvad synes i om de danske hold indsats i den forgangne uge, og hvem tror i vil gå videre i næste uge? Ram kommentarene, og del dit synspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar