torsdag den 15. december 2011

Forgive and forget?

det er 10½ måned siden at Fernando Torres skiftede Merseyside ud med London, i et yderst kontroversielt skifte, der gjorde ham til den mest hadede Liverpool spiller blandt egne fans siden Michael Owen forlod klubben til fordel for Real Madrid.

Den sidste uges tid har der så floreret rygter om at Fernando Torres skulle blive sat til salg, og straks går rygterne på Liverpool, da de eftersigende også er efter en angriber.

De seneste meldinger fra Chelsea lyder dog på at Torres ikke er til salg overhovedet, men hvad nu hvis han var? Ville han så være en mulighed? Ville en af de mest hadede, og elskede spillere blandt Liverpool fans kunne vende tilbage? Vil han nogensinde kunne få samme status, som den helt han faktisk var da Liverpool lignede en mesterskabskandidat for bare få år siden?

Folk er splittede.

Læser man på fanforums hvor situationen er diskuteret kraftigt, så er folk splittede, med en lille overvægt af NEJ. Det kan han ikke. Han skal bare blive væk, og aldrig komme tilbage.

Den holdning synes jeg er sørgelig, fordi jeg mener faktisk at Torres er en af de få brikker Liverpool pt. mangler på holdkortet for at kunne sikre sig den vigtige 4. plads der giver CL. Dog ikke sagt at jeg ikke forstår de mange fans, for jeg var selv meget skuffet da skiftet til Chelsea faldt på plads, men det ændre stadig ikke på det faktum at jeg var en af mange der havde set frem til en angrebsduo der hed Torres, og Suarez.

Jeg er nok også en meget tilgivende type. Jeg ved godt at fodbold er et arbejde, og spillere har personlige ambitioner. Jeg må ærligt tilstå det eneste jeg havde svært ved var at han skiftede til Chelsea, og ikke en klub, i Italien, eller Spanien. Han skiftede til en anden topklub i England, og jeg tror også det er derfor at Liverpool fans har så svært ved at tilgive.

Men hvordan ville det være hvis vi levede i en verden hvor Torres faktisk skiftede tilbage til Liverpool? Tror i folk ville buhe, og råbe skældsord af ham når han faktisk spillede i trøjen? For det tror jeg ikke. Det er der især en grund til.

HVIS Torres skiftede tilbage til Liverpool, så ved han selvfølgelig at det kræver en massiv indsats fra hans side for at vinde de fans der forgudede ham for blot et år siden tilbage. Derfor er jeg sikker på at han ville kæmpe som aldrig før, og det er noget fans kan lide. Jeg er slet ikke i tvivl om at hvis han ydede som han gjorde i sin første sæson i Liverpool, så ville folk stadig skråle hans navn på The Kop. De ville nok ikke gøre det fra uge 1, men jeg tror inderst inde, så savner alle Liverpool fans at have Torres i klubben. Man glemmer ikke helte, og de gode tider en spiller som Torres gav klubben, så hvis han kom tilbage og gav sig 100%, så ville han også vinde respekten tilbage.

Ville det så være fornuftigt, og realistisk?

Fornuftigt ja helt sikkert! Liverpool mangler en skarpretter, og selvom han ikke er det i Chelsea, så sluttede han altså af med 2 mål imod Wolves for Liverpool, efter en måltørke under Hodgson. Jeg tror heller aldrig han når op på niveauet fra den første sæson i Liverpool, men det ændre stadig ikke på at han er en der kan skabe noget på egen hånd, og er god med bolden i fødderne, og passer generelt godt til den spillestil Dalglish ligger for dagen.

Realistisk tror jeg ikke det er. For det første fordi Torres nok ikke er til salg før om lang tid, og til den tid har Liverpool forhåbentlig fundet en løsning på effektivitetsproblemet, enten i form af en ny angriber, eller ved at få Carroll igang.

For det andet, så tror jeg ikke Dalglish eller nogen fra Liverpools ledelsgange ville henvende sig omkring Torres, medmindre han selv tog kontakten, og sagde han gerne ville tilbage. Den chance er tæt på ikke eksisterende, medmindre han bliver transferlistet af Chelsea, og selv hvis det skulle ske, så er den nok heller ikke så stor.

Torres fremtid.

Jeg tror ikke på han er Chelsea spiller efter næste sommer. Det virker til at Villas-Boas har fundet en foretrukken opstilling, og i den der er Drogba foran Torres. Derved vil han ikke få meget spilletid, og da han i det sidste år slet ikke har imponeret, og man har brug for mere end en kvalitetsangriber, kunne meget godt tyde på at han er færdig i klubben når/hvis der hentes en ny topangriber.
Jeg tror ikke han skifter til en anden engelsk klub. Hvis han gør så bliver det Liverpool, og det tror jeg som skrevet tidligere ikke på.

Jeg tror han havner i enten Italien, eller Spanien. Inter/Juventus, eller Atletico Madrid. Mange siger Barcelona men jeg kan huske udtalelser om at han gerne ville vende tilbage til Atletico Madrid når det var, så det ser jeg som en større mulighed.

Men hvad tror i? Hvordan ser Torres fremtid ud, og hvad med de danske Liverpool fans? Ville i kunne tilgive Torres hvis han en dag trak den røde trøje over hovedet igen?

4 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig betragtet Torres som en forräder. Han skifter til LFC efter CL-triumfen og stilles i udsigt at klubben arbejder hårdt på ar opbygge noget stort og at Torres derfor vil komme til at vinde pokaler og spille CL. Da klubben så begynder at fejle og CL-kvalifikationen udebliver sälger Liverpool så profiler såsom Mascherano. Da dette skete kan jeg huske at jeg tänkte at nu har LFC opgivet at vinde vigtige pokaler, ihvertfald på kortere sigt.

    Torres läste nok situationen på samme måde, og kvaliteten af hans spil på banen daler. Da Chelsea henvender sig til LFC med et rigtig godt tilbud er der i mine öjne intet forkert ved at Torres siger jatak. LFC har jo ikke opfyldt sine "forpligtigelser" overfor Torres. LFC spillede ikke med i toppen af PL og skulle ikke spille CL.

    At Torres til det sidste udtaler sin troskab mod klubben kalder jeg loyal. Chelseas köbspris ville nok have väret lavere hvis de under köbsforhandlingerne, havde kunnet hävde at de forsögte at köbe en spiller der meget gerne ville väk.

    Desuden ville köbsprisen på Suarez nok have väret höjere hvis Ajax havde kunnet hävde at LFC var desperat efter en Torres-erstatning. Jeg vil derfor argumenterer for at Torres var loyal.

    LFC var vist heller ikke helt utilfredse med den pris de fik for Torres.

    SvarSlet
  2. Hej!

    Mit navn er Asta, jeg er bestyrer af et sportsblogging projekt i England. Jeg har fundet din hjemmeside igennem noget web research.

    Jeg skriver til dig for at høre, om du eventuelt kunne være interesseret i at indgå et samarbejde og begynde at modtage artikler, analyser m.m. til din hjemmeside?

    Hvis dette kunne have interesse, er du altid velkommen til at kontakte mig på min email: asta.nielsen@omruk.co.uk

    Håber at høre fra dig

    SvarSlet
  3. Super indlæg! Jeg har lige skrevet et indlæg omkring CHI marathonet i år - tjek det ud! http://danoz.nu/chimarathon-og-asics/ ‎

    SvarSlet