fredag den 14. oktober 2011

At vende på en tallerken

Han har god grund til at smile den kære MO
De sidste par måneder har nærmest været surrealistiske set fra en Morten Olsen fans synspunkt. Befolkningen er faktisk begyndt at bakke op om ham, og er begyndt at kunne se fornuften i at han er landstræner.

Jeg spåede allerede inden Portugals kampen, at hvis vi sikrede os adgang til EM, så ville samtlige medier spørge sig selv "hvorfor ikke bare forlænge". Det synes jeg er utrolig sjovt, da det er de samme medier der for intet mindre end et år siden, sammen med hele befolkningen nærmest krævede hans hovede på et fad, og ikke mente han havde tilført noget godt til dansk fodbold.

Det var endda de pænere kommentarer. Så er der alle de personlige angreb på spillere, og trænere, som jeg ikke mener hører til i en debat, men denne blog skal ikke handle om fortiden, jeg vil hellere give mit synspunkt på landstrænerdebatten.

For alle de danske sportsaviser er gået i selvsving, og nu ser det ud som om at alt hvad de har skrevet de sidste 5-6 år er glemt, og alle bundkaraktererne som har været givet er visket væk, og er nu erstattet af en "Jeg har altid ment at han var den rette mand til jobbet".

Jeg tvivler. Det her skal dog ikke være en "hvad sagde jeg" blog, selvom jeg er meget fristet, men i stedet vil jeg da glæde mig over at vi i vores lille samfund faktisk kan glæde os over at vi ikke vinder HVER gang, men at Morten Olsens resultater nu er så tilfredsstillende at folk ligefrem vil have ham til at blive.

For han er vitterligt det bedste alternativ. Jeg mener. Resultaterne taler jo for sig selv.

4 slutrunder på 12 år med et mildest talt middelmådigt mandskab mange af årene, hvor problemer med spilletid i klubberne, og skader hos nøglespillerne har været et massivt problem. Deraf videre kvalifikation fra gruppespillet 2 gange.

Tilfredsstillende for et hold, som f.eks Frankrig eller Italien? Nej. Tilfredsstillende for et hold som Danmark? Nej ikke hvis man sidder med rød-hvide briller på. For jeg vil selvfølgelig også vinde hver gang.

Når jeg tager dem af, så er det ikke så tosset. Ikke set under de vilkår han har arbejdet under, for der tror jeg ikke engang mange andre trænere ville kunne få os kvalificeret i første omgang. Derudover har vi altså i 2 af slutrunderne slået kompetente nationer, som Frankrig, og Italien ud.

Det er hvad jeg altid har sagt, og altid har påvist Morten Olsens tvivlere, og jeg mener stadig at de resultater med de hold vi havde er godkendt.

Nu er vi så i 2011 med et nyt spændende hold, og en generation af spillere der har massere af selvtillid, spiller på et højt niveau, og vigtigst af alt. Når de spiller på landsholdet så virker det som en enhed.

Netop det sidste er det landsholdet i mine øjne altid har vundet på. Vi har aldrig vundet på at vi havde 11 individualister. Vi har altid haft et par stykker der kan afgøre kampene, men vi har altid spillet som en sammentømret enhed, og jeg føler vi har det mere end nogensinde.

Hvorfor så skifte træner? Kan en anden træner levere noget bedre?


Alternativerne er ikke bedre

Folk glemmer at vi er Danmark. Vi får ikke en stor stjernetræner til 30 millioner kroner om året. Morten Olsen får ifølge flere aviser et sted omkring 5-6 millioner kroner, og det er ikke en hyre jeg kunne forestille mig nogle af de hollændere(Rijkaard, Van Basten, Van Gaal) der har været nævnt er interesserede i, og jeg tror jeg slet ikke et dansk landstrænerjob kunne være interessant for nogle af dem.

Derudover synes jeg det er utrolig sjovt at det er hollændere der bliver foreslået af medierne. Jeg er da enig i at det er dem der passer bedst ind i vores nuværende filosofi, men er ideen ikke med et landstrænerskifte at der skal nye boller på suppen? Jeg mener, det er jo det som alle før i tiden har skrevet.

Hånden på hjertet havde jeg håbet på Michael Laudrup ville sige ja, men jeg må indrømme det var inden jeg havde troet Morten Olsen ville forlænge. Nu håber jeg på at Morten Olsen bliver på posten et par år endnu, og at vi så kan få en endnu mere erfaren Michael Laudrup når han stopper. Jeg mener stadig Laudrup har kompetencerne til at blive en klassetræner, og jeg mener det danske landshold er et perfekt fit. Det er dog en helt anden debat vi kan tage i en anden blog.

Hvis folk kan nævne alternativer de personligt mener har bedre kompetencer, end Morten Olsen til samme lave hyre, som kunne være interesseret vil jeg da gerne høre det. Inden i skriver navne vil jeg godt have jer til at tænke over en ting.

Tror i det er for sjovt at Sverige, og Norge begge to har hentet landsmænd ind til trænerjobbet, og ikke en anden stjernekandidat? Forholdene os små lande kan levere er simpelthen ikke attraktive nok for toptrænere, som ikke har en smule nationalfølelse.

Nå nu til grunden til selve bloggen at jeg valgte at skrive bloggen.

Svar til EB, og BT.


Jeg nyder meget at læse blogs fra BT, og EBs sportsredaktører, især i den sidste uges tid. Jeg synes det er sjovt at 2 aviser der har haft angrebet Danmark så meget de sidste mange år, kan have sportsredaktører der nu ligefrem mener at han skal blive, og er den bedste kandidat.

Det får mig til at tænke tilbage på den skandale der var da vi slog Portugal 3-2 på udebane for få år siden, og der var medieboycut.

Dengang var JEG på landsholdets side, og jeg synes selv der blev gået alt for hårdt til dem, både som hold, og som personer. De var ikke folkets hold mere, og de var gamle, og pivrringe, og burde udskiftes mere eller mindre allesammen(inklusiv Morten Olsen). Det var aviser der skrev det, og så forstår man ikke at spillerne ikke gider tale til dem. Selvfølgelig skal de ikke bare finde sig i uretmæssig kritik, hvorfor skal man så snakke med pressen når det går godt?

Nu er vi så i 2011, og alt er liv, og glade dage.

Jeg mener bare ærlig talt af Flemming Fjeldgaard, Allan Olsen, og hvad de ellers hedder de kære sportsredaktører, der har en masse løbske journalister der elsker at stikke til folk lige indtil de bider igen. Hvorfor ikke indse at i tog fejl, og i stedet for at sige at i altid mente han var det bedste valg, og har gjort det iih, og åååh, så godt, så indrømmede at i har været ude på dybt vandt, og flere gange er gået over stregen, både overfor spillere, og træneren.

For helt ærligt, jeg kan ikke fordrage vendekåber der ikke står ved deres mening, og det mener jeg ikke disse to aviser har gjort i det her tilfælde.

Jeg bakker helt og særdeles op om at Danmarks skal være nationens hold, og derfor mener jeg bare at journalisterne skal kigge indad i denne sammenhæng, da det er dem der har været med til at printe det meget grimme billede af landsholdet der har været de sidste mange år efterhånden.

For i tirsdags var det mere end nogensinde tydeligt hvad Morten Olsen, kan levere når holdet er til det. Derfor tror jeg på en stor fremtid for det danske landshold.

Det kan vi især takke Morten Olsen for. Ikke kun pga. hans arbejde med A Landsholdet, men også hans fokuserede arbejde på ungdomsarbejdet i DBU. Det høster vi frugterne af nu, og forhåbentlig i de mange år fremover.

Afrundning

Bare så folk ikke tror jeg er en der kan lide at være bagklog vil jeg da godt indrømme flere ting.

Jeg har selv kritiseret flere af Morten Olsens valg(heriblandt Rommedahl i mange år). Den kritik har jeg selvfølgelig taget tilbage forlængst, men jeg mener stadig at det er en skandale at manden ikke har en bedre første berøring, og teknik til at sætte en mand af som wing.

Til slut vil jeg da gerne lige udtrykke to glædesudbrud. Et for at det ser ud til at vi får den mest kompetente landstræner som overhovedet muligt, og det sidste selvfølgelig fordi at vores landshold leverede en fantastisk indsats, og det ser ud til at vi har fundet den helt rigtige startopstilling, som vi allesammen kan være trygge ved uden at skulle lave 10 udskiftninger op til slutrunden.

Tillykke med slutrundedeltagelsen, og jeg glæder mig personligt til at støtte op om jer, som altid til EM i Polen, og Ukraine. Forhåbentlig vil rådhuspladsen igen blive ramt af sommer, sol, massere af glade mennesker og kolde fadbamser imens vi kan juble stemmerne væk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar